Mike Tramp har aldrig ligget på den lade side, når det handler om hans musikalske karriere. Han startede som forsanger for Mabel tilbage i 1977 og blev derefter forsanger for rockbandet White Lion i 1983. White Lion havde deres storhedstid i slut 80’erne, specielt med mega-hittet ”When The Children Cry”. I 1993 startede han bandet ”Freak Of Nature” og i 1997 gik han solo.
Han er nu klar med hans 9. studieplade som soloartist og den har fået titlen Nomad. Mike Tramp har denne gang valgt at have et helt band bag sig, hele vejen igennem. Albummet fungerer som 3. del i en trilogi, som startede med ”Cobblestone Street” i 2013 og 2. del blev udgivet i 2014 under navnet ”Museum”. På disse tre plader går Mike Tramp efter en semi-akustisk lyd, som jeg personligt er stor tilhænger af. Musikken er mere ’stripped down’ og en frygt kunne være at det ender med at blive en tynd kop the. Det er dog ikke tilfældet! Der er stadigvæk bid i musikken og jeg må specielt fremhæve nogle yderst imponerende vokalmelodier fra Mike Tramp.
”Give It All You Got” åbner Nomad på fornem vis og giver lytteren en god idé om hvad man kan forvente af dette album. ”Wait Till Forever” er et rigtig stærkt nummer, som er drevet af et fængende guitar-riff og et godt omkvæd. Nummeret ”High Like A Mountain” var den første smagsprøve jeg fik fra Nomad, da den blev smidt på Youtube et par måneder før releasedatoen. Nummeret fangede mig allerede fra første gennemlytning og indeholder også en lille godbid i form af en lækker guitarsolo.
Sangen ”No More” er også en af mine personlige favoritter, da jeg synes den har et rigtig godt beat og det er svært at undgå at vippe lidt med tæerne, når man lytter til den. Det kan dog siges om det meste af pladen, da man ikke kan komme uden om at Mike Tramp har en formidabel sans for den gode melodi. De gode sange kommer som perler på en snor og der er ikke en dårlig sang på pladen. Hvis man absolut skal give en kritik, kan man sige at der enkelte steder savnes lidt variation, men det er småting der tales om.
”Who Can Believe You” byder på solidt guitararbejde, hvorimod tempoet sættes ned hen mod slutningen af pladen. ”Live To Tell” er nok den mest afdæmpede sang og det hele sluttes af med nummeret ”Moving On” som sætter et flot melodisk punktum for både Nomad og trilogien.
Alt i alt er Nomad en plade som giver en god og behagelig lytteroplevelse. Der kan ikke sættes en finger på produktionen, som guitarist Søren Andersen har stået for og alle musikere gør deres arbejde til topkarakter. Jeg kan fornemme at Mike Tramp har lagt hele hans sjæl i dette album og resultatet har imponeret mig meget. For undertegnede er dette den plade som står allerstærkest i den flotte semi-akustiske trilogi fra Tramp.
Nomad udkommer den 28. august via Target Records.
Besøg Mike Tramp på Facebook her.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg