|
|
|
Dieversity – Re/AwakeningSkrevet af Calle 25-09-2015 Dieversity er et tysk metal band, som blev dannet i 2010. Bandet består af Martin Herrnleben (vokal), Daniel Hess (guitar), Olav Langer (guitar), Michael Steger (bas), Chris Walther (keyboard og synthesizers) og Dominik Waldorf (trommer). Re/Awakening er bandets andet album.
Dieversity spiller melodic metal og er ofte blevet sammenlignet med bl.a. Soilwork og Killswicth Engage. Dette er efter min mening en udmærket sammenligning. Bandet spiller rigtig fedt og Martin's vokal passer perfekt til denne genre. Derudover er sangene velskrevede og medlodierne er samtidig meget fængende. Personligt blev jeg allerede indfanget i bandets musikalske univers ved første gennemlyt.
Re/Awakening består af 10 rigtig gode sange og mine favoritter tæller bl.a. ”Stop War Inferno”, som bandet også har udsendt en musikvideo til, samt ”In Your Dreams”, "Pardon!" og ”Too Blind To See”. I sidst nævnte sang medvirker Björn ”Speed” Strid på gæstevokal. Men faktisk synes jeg ikke der findes en decideret dårligt sang på dette album. Som sagt er melodierne meget fængende og der er flere gode guitar soloer spredt udover hele albummet. Og i kombination med resten af instrumenterne, så fungere det bare rigtig godt.
Albummet er indspillet og produceret af bandets ene guitarist, nemlig Daniel Hess. Og det er foregået i Blue Chamber Stuidos. Herefter er det blevet mixet af Dominik Heidinger i Sonic Storm Studio. Produktionsmæssigt kan man heller ikke sætte en finger på noget.
Så alt i alt er det et rigtig fedt album Dieversity har smidt på gaden. Jeg vil helt sikkert tjekke deres debut album ud efter at have lyttet til Re/Awakening. Og er du fan af melodic metal, så bør du uden tøven tjekke dette band ud.
Re/Awakening udkom 11. september via Sonic Revolution.
Besøg DieVersity på Facebook her.
|
|
|
|
|
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg