Amerikanske Product of Hate er klar med deres debutskive Buried in Violence. Bandets lyd har tykke rødder i NWOAHM bevægelsen og de er tydeligvis inspireret af bands som Chimaira og Lamb of God... Især sidstnævnte er svære at komme uden om på Buried in Violence, og man ku godt ha bandet mistænkt for måske, at ha kigget Lamb of God lidt for meget efter i sømmene. I hvert fald lyder forsangeren næsten fuldstændig som Randy Blythe og mange, hvis ikke alle, af bandets riffs minder stilistisk enormt meget om det Mark Morton og Willie Adler spilller. Men pyt nu med det, hvis man skal lyde som nogen, så er Lamb of God da ikke det værste valg.
Et sted hvor Product of Hate rent faktisk hæver sig over deres helte, er på det lydmæssige. Jeg har altid syntes, at Lamb of Gods produktioner, især på de lidt ældre skiver, var halv dårlige, og det kan man bestemt ikke sige om den her skive. Der er sindssygt meget power på alting, uden at ofre en god balance i lydbilledet og alle instrumenter lyder forrygende.
Bandet kører generelt i et højt tempo og med høj intensitet hele vejen igennem pladen. Der er kun blevet plads til få øjeblikke hvor vi får lov at trække vejret. Dobbeltpedalerne og guitarens palm-mutede riffs kører parløb nærmest hele tiden og vokalen er hidsig som bare fanden, med undtagelse af et par stykker med ren vokal. Så det er som det skal være...Mange af sangene på albummet minder meget om hinanden og det har derfor været svært at udpege et par favoritter, men efter et par lyt er valget faldet på ”...as Your Kingdom Falls” og efterfølgeren ”Blood Coated Concrete” som begge hæver sig en smule over resten og de har begge nogle catchy riffs og en god opbygning. Lavpunktet på pladen har tilgengæld ikke været svært at finde... Sidste nummer er et cover af Ozzy Osbournes ”Perry Mason”. Vokalpræstationen her er så misforstået og dårlig, at det kan undre hvordan den er kommet med på pladen.
Desværre formår bandet aldrig at smide Lamb of God mærkatet og det trækker ned, fordi de simpelthen ikke er lige så gode til at skrive Lamb of God musik som Lamb of God er. Bandet kommer til kort på nogle af de aller vigtigste parametre... Deres riffs er bare ikke spændende nok og slet ikke lige så fede som originalen. De mangler simpelthen en ”Laid to Rest” intro (hvis du ikke med det samme kan nynne den, så gør dig selv den tjeneste, at gi den et lyt), noget man bare husker med det samme og som er catchy som bare fanden. Udover guitaren, er trommerne heller ikke noget nær det Chris Adler leverer. Product of Hates trommeslager besidder bare ikke de tekniske evner og den originalitet det kræver at ku hamle op med guds lam. Musikken fejler intet og bandet holder et fornuftigt niveau på det meste af pladen (lige bortset fra det katastrofale Ozzy cover), men der mangler noget anderledes og noget ”wowfaktor”. Det jeg prøver at sige er, at det nok ikke er en plade jeg vil huske meget fra om et år, ikke fordi den er dårlig, men fordi den bare ikke har nok unikke og originale øjeblikke. Jeg vaklede lidt mellem 3 1/2 og 4 skulls og havde bandet udeladt ”Perry Mason” var det nok faldet på 4, men det er desværre ikke tilfældet.
Buried In Violence udkom 5. februar via Napalm Records.
Besøg Product of Hate på Facebook her.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg