|
|
|
Black Stone Cherry – KentuckySkrevet af Calle 24-04-2016 1. april udkom det nye album fra amerikanske Black Stone Cherry. Det har fået titlen Kentucky og det er bandets femte studie album. Jeg har fulgt dem siden deres selvbetitlede debut album fra 2006. Et fremragende album hvis du spørger mig. Siden da har bandet udgivet det ene fede album efter det andet og det nye album er bestemt ingen undtagelse. Bandets medlemmer er stadigvæk de samme som for 10 år siden og det er Chris Robertson (vokal og guitar), Ben Wells (guitar), Jon Lawhon (bas) og John Fred Young (trommer).
Kentucky består af 13 velskrevne numre, hvor samtlige melodier er enormt fængende. Stilen er måske blevet en anelse hårdere og lidt mere dystert på dette album, i hvert fald på en del af numrene. Her kan bl.a. nævnes åbningsnummeret ”The Way Of The Future” samt ”Hangman” og ”Shakin' My Cage”. Men der er også blevet plads til de mere stille sange ”Long Ride” og afslutningsnummeret ”The Rambler”. Sidst nævnte sang bliver fremført med kun akustisk guitar og sang, hvilket også er tilfældet når bandet spiller live. Og da bandet spillede sangen i Århus tilbage i februar måned fik forsanger Chris en person blandt publikum smidt ud, da han viste en meget upassende opførsel midt under sangen.
Nå tilbage til det det hele handler om, selve albummet. Udover de nævnte numre, så vil jeg også fremhæve ”In Our Dreams”, som er skrevet i samarbejde med Bob Marlette, der tidligere har arbejdet med bl.a. Alice Cooper, Saliva og Seether. Og man kommer heller uden om det meget melodiske og fængende nummer ”Born To Die” eller den groovy ”Cheaper To Drink Alone”. Derudover har bandet også indspillet en coverversion af den gamle soul klassiker ”War”, som Bruce Springsteen gjorde kendt tilbage i midt firserne. Jeg synes Black Stone Cherry ”nailer” denne sang meget godt. Alt i alt er det et super fedt album bandet har udgivet. Musikken er velspillet, vokalen er i top og bandet smider om sig med super fede riffs og sprudlende guitarsoloer. Albummet er indspillet og produceret af bandet selv, hvilket har givet dem endnu mere frit spil i forhold til musikken. Om dette har guitarist Ben i et interview her på siden udtalt: ”After having released 4 albums, we felt like it was time to take our own stand. We have always been very hands on with everything we do, but this time we wanted to be even more so. We owed it to ourselves musically, and mostly to our fans!” Læs hele interviewet via dette link.
Kan man lide deres fire forgående album, så bliver man bestemt ikke skuffet over dette album. Det er solidt håndværk. Det er rock i topklasse!!!
Kentucky udkom 1. april via Mascot Laberl Group.
Besøg Black Stone Cherry på Facebook her.
|
|
|
|
|
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg