For en måneds tid siden fik jeg tilsendt debut EP’en It Feels Like fra det århusianske band Pastiche. Jeg kendte ikke til bandet i forvejen og så er det jo altid lidt spændende hvad man skal lytte til. Bandet består af de fire unge gutter Erik Klintø Laursen (trommer), Thomas Klintø Laursen (bas), Ari Knoph (guitar) og Casper Dons (vokal og guitar).
It Feels Like består af tre numre og jeg vil betegne stilen som funky rock. Første nummer er ”Old Bones”. Denne sang har et spændende og iørefaldende guitar riff og sangen er ret fængende. Den bedste sang på EP’en efter min mening. Næste nummer er ”Sketches”, som forsætter i samme spor, men denne gang bare med en groovy bas i forgrunden. Sidste nummer er ”False Memories”. Denne sang er lidt mere stille og ikke helt så fængende som de andre to numre. Dog har den et rimelig catchy omkvæd. Samlet set er det tre gode sange bandet har indspillet, hvor der især er en enorm energi i de to første sange. Melodierne er samtidig godt skruet sammen.
De fire unge fyre spiller godt og Casper’s vokal passer godt til musikken. De er gode på CD og jeg tror også de kommer godt udover scenen når de spiller live. De skriver da også i ”presseskrivelsen” at de er blevet godt modtaget rundt omkring på de danske live scener.
Denne EP er en helt udmærket debut og bandet er et spændende bekendtskab. Jeg ser frem til at høre hvad de kan drive det til fremover. Pastiche er frisk pust på den danske rock scene. Så er du til funky rock med fede grooves, så bør du tjekke bandet ud!!
It Feels Like (EP) udkom i juni 2016.
Besøg Pastiche på Facebook her.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg