Norske Chontaraz er på banen med deres debut album Rondamauh. Skiven var på gaden 24 marts 2017. Chontaraz blander flere forskellige stilarter og forener dem i, hvad der ender med at være en temmelig blandet og varieret skive, og det kan jo både være godt og skidt.
De første 4 numre er der ret godt smæk på, og specielt nummer 2 ”Plebeians” (ja, det måtte jeg altså lige slå op, og det betyder altså ”folk af en lavere stand” og stammer fra det gamle Rom. Så lærte jeg også det ). Nå, men nummeret er altså ret fedt.
Der ligger lidt undertoner af noget tysk industrial, og med track nummer 5 ”Deciphering The Code”, går Chontaraz da helt i den anden grøft med et nummer som minder mest af alt om noget Kraftwerk. Man tænker lidt, at det er en af de der typiske indledninger, hvor man efter et lille minut får et los i bollerne og kommer videre, men nej. Nummeret ER sådan der hele vejen… Om det er godt eller skidt kan man jo selv vurdere, men jeg finder det en smule underligt…De sidste 4 numre er der igen mere eller mindre fuld fart på, men stadig med de her industrial undertoner, med en snert af lidt Rammstein.
Chontaraz kommer som sagt fra Norge, og sågar fra en by ved navn Hell, og det passer nok meget godt til dem. Bandet består af 5 medlemmer og er opkaldt efter forangeren: Chontaraz på vokal, Ahkon på lead guitar, Arkhan på guitar, Rhimm på bas og Drakh på trommer. Jeg vil tro de 5 har taget sig hver et kunstner navn, og på band billedet kan man også se at forsangeren har en ”maske” på. Apropos vokalen på albummet, så er den pænt varieret. For det meste er den ond og skærebrænder agtig, hvilket passer fantastisk til musikken, men der er faktisk momenter af clean vokal, bl.a. i ”Plebeians”, og så synger han faktisk rigtig godt. Jeg smider 4 ud af 6 efter Chontaraz
Rondamauh udkom 24. marts via Mighty Music/Target Group.
Besøg Chontaraz på Facebook her.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg