Nye indlæg

Ayreon – The Source

Skrevet af Calle
01-05-2017
Ayreon er et prograssiv metal/rock opera projekt som blev startet af den hollandkse musikker Arjen Lucassen tilbage i midt 90'erne. The Source er det niende album i rækken af koncept albums fra hans hånd. Arjen har, som på de foregpående albums, fået en lang række prominente sangere og musikkere til at at medvirke på albummet. Hver sanger har fået ”en rolle”, som de lægger vokal til. Historien, som foregår i The Andromeda Galaxy, er science fiction fortælling, som er delt over fire chronicles. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke har hørt de andre otte albums, som er udgivet under Ayreon navnet, så jeg var ret spændt på hvad jeg kunne forvente.

The Source består af 17 numre, som er fordelt på to albums, som igen er delt op i hver to chronicles. På Cd et er det ”The Frame” og ”The Aligning” og på Cd to er det ”The Transmigration” og ”Into The Ocean”. Der er som sagt tale om progressiv metal, hvilket for mig betyder mange temposkift og dermed rigtig god variation. Og det er der bestemt også på dette dobbelt album. Samtidig er der mange stilskift undervejs. Vi kommer både ind over flere områder i metal genren, men også lidt folk og progressiv rock. Personligt har jeg ikke lyttet specielt meget til denne form for koncept albums, men jeg synes rigtig godt om ideen. Hvis man virkelig har tid til at sætte sig ned og lytte til sådan et dobbelt album fra enden til anden, så får man uden tvivl en rigtig fed oplevelse.

Arjen spiller selv en masse instrumenter på albummet, heriblandt guitar, mandolin, synthersizers, hammond orgel og bas. Men udover ham selv, så består bandet af Ed Warby (trommer), Ben Mathot (violin), Mark Kelly (synthesizer) og Joost van der Broek (piano). Derudover er der gæsteoptrædener fra de tre guitarister Paul Gilbert (Mr. Big), Guthrie Govan (Asia) og Marcel Coenen. Der er i alt 12 sangere på albummet og heriblandt kan bl.a. nævnes James LaBrie (Dream Theater), Floor Jansen (Nightwish), Tobias Sammet (Edguy og Avantasia), Hansi Kürsch (Blind Guardian), Russell Allen (Symphony X) og Tommy Karevik (Kamelot) samt en nyere sanger som Tommy Rogers (Between The Buried And Me). Hvis man vil vide hvilke ”roller” de hver især har, så må man købe albummet eller undersøge nærmere på nette.

Alt i alt er det et utrolig velspillet album med super gode vokalpræstationer. Samtidig er produktionen helt i top. Indspilning og mixing har Arjen selv stået for. Og han er også producer på albummet.

Er du til prograsseiv rock og metal, som bevæger sig over i rock opera genren, og er koncept albums lige dig, så vil du helt sikkert elske dette album. Personligt synes jeg det er et rigtig godt album, som dog kræver god tid, hvis man skal lytte det ordentlig igennem. Hvis man bare bruger det som baggrundsmusik, mens man laver noget andet, så får man ikke den samme oplevelse.
 
The Source udkom 28. april via Mascot Label Group/Music Theoris Recordings.
 
   (5 ud af 6)
 
Besøg Ayreon på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com