Det stod ikke lige i kortene at jeg skulle en tur i Amager Bio denne mandag aften, men når nu man bliver inviteret til at anmelde koncerten, så giver det jo ikke mening at blive væk. Så på trods af mit ringe kendskab til både Seether, Sons Of Texas og LTNT, så tog jeg Ja-hatten på, og kravlede op på balkonen i Amager Bio, for at få det meste ud af koncerten.
Sons Of Texas:
Sons Of Texas var de første på scenen. Nærmest præcist kl. 20 startede de, og man skulle da tro at de havde en hård bagkant, sådan rent tidsmæssigt, for de havde godt nok fart på.
Jeg havde hørt en smule fra de 5 herrer fra Texas tidligere på dagen, og jeg må erkende, at der var noget mere fart over feltet og knap så meget sydstats rock, som jeg havde forventet. 2 mand på guitar (Jon Olivares og Jes De Hoyos), en bas (Nick Villarreal) og en trommeslager (Mike Villarreal), samt en forsanger (Mark Morales) som vist havde fået pænt meget Red Bull inden koncerten. Der var nu også fart over de andre band medlemmer, men det var nu forsangeren som var mest energisk. Hvis jeg skal fremhæve et andet band medlem, som jeg personligt synes skinnede lidt mere end de andre, så må det være bassisten. Specielt det ene nummer havde en voldsom fed bas intro, og så smelter mit hjerte..
Man må virkelig sige at Sons Of Texas forstod at komme ud over kanten og ned til publikum. Som det første af 3 bands, var de faktisk rigtig gode til at få publikum med på legen, og jeg synes umiddelbart at der var flere publikummer end der ”plejer” at være imens opvarmningen kører, og det hjælper jo altid på energien på scenen, desto flere publikummer der er til stede.
Jeg vil tro de spillede en god halv time og de spillede en del fra deres nye skive ”Forged By Fortitude”, som først udkommer 22 september, men som man meget belejligt kunne erhverve sig i merch boden.
Om jeg ligefrem bliver fan af Sons Of Texas er nok tvivlsomt, men jeg synes sq deres performance i Amager Bio fremkalder 4,5 ud af 6 fra mig.
LTNT:
Et forholdsvis hurtigt skift af setup, og næste band gik på scenen. Guitar, bas og trommer er alt der skal til (som man siger) og det var det setup vi fik.
Jeg ved sq ikke rigtig hvad man skal mene om LTNT. Jeg havde lidt forestillinger om noget levn af 70’er syre, mixet med engelsk undergrund fra 80’erne og tilsat en bunke af den nyere tids rock og metal’s stil og rytme skift.
I mine ører var det rimelig unuanceret, og til at starte med tænkte jeg at bassen kun havde 2 toner han kunne, men det rettede sig dog henad vejen.
Selvom de 3 herrer, som alle var med på vokalen, så ud til at gå meget op i deres værk, så forblev det for mig at se en noget introvert oplevelse, som aldrig rigtig fangede hele salen. Der er naturligvis altid de forreste rækker, som allerede har fået for meget øl og som synes at anslaget på stortrommen til lydprøven giver anledning til klapsalver og pift. Jeg tror de havde en fest, men mig nåede de altså aldrig. Jeg giver LTNT 2 ud af 6 for forsøget.
