Nye indlæg

Dirt Forge - Soothsayer

Skrevet af Jacob Jørgensen
24-09-2017
Dirt Forge er et band fra kbh, der spiller noget sludge/doom metal. De blev dannet i 2013, og udkom med en ep i 2015. Den hed "Ratcatchers". Bandet består af følgende: Alexander Kolby = Guitar,Lead Vokal, Yannick Kristensen = Bass,Backing Vocal og Nicolai Lamholt = Trommer

Dette er deres første hele skive, og karaktererne jeg har set har været gode.Skiven består af 8 numre, hvor de fleste er lidt længere, end man er vant til. 5-8 minutter ligger de fleste på. 1."Rust & Copper" (7,03) (Religion), 2."Fortress Burning" (5,25) (Politik), 3."Bring Me Good Noose" (8,28) (Sindslidelser/depression), 4."Intet Tabt,Intet Hændt" (1,30), 5."Stone" (4,24) (Kedsomhed og hvordan det bringer det værste frem), 6."Soothsayer I The Blind" (6,59) (Naturkatastrofer), 7."Soothsayer II Die Waiting" (5,29) (Naturkatastrofer) og 8."Soothsayer III For Our End" (5,46) (Naturkatastrofer). Længere numre behøves ikke være kedelige og trælse. Det er sangene her et bevis for. Der sker ligesom noget hele tiden. God afveksling i numrene. Nr 4 der også er på dansk, er dog undtagelsen som er en kort og hurtig satan.

Coveret på skiven viser en kvinde, der står i en skov, og hvor hun bliver blændet af lyset. Coveret og lyrikken bevæger sig om kaosset i og omkring menneskets natur som omdrejningspunkt. Coveret symboliserer hvordan vi tror, vi “ser lyset”,men i virkeligheden blændes fra sandheden. Der bliver taget mange forskellige problemer op i numrene se under numrere.

Hvad er Soothsayer så for en størrelse? Hvad er godt og skidt?
Synes personligt lyrikken og den måde sangene er bygget op på er spændende. For mig som lytter var denne skive en, der voksede for mig, for hver gang jeg hørte numrene. Dermed tror jeg det er en mere langholdbar plade. Det skidte er lidt svært at få øje på for mig. Med mindre man skulle nævne de lidt længere numre. Men som sagt er det reelt ikke problem på denne skive, modsat andre inden for den stil her. Mine favoritter herpå er 2, 3, 6, 7 og 8.

Er man til det doomede/sludgede vil man kunne hente en masse her. Håber i har fået lyst til dykke ned i bandets musik, ved de spiller lidt rundt omkring så tjek dem der. Pladen er produceret af Chris Fielding (bl.a. Napalm Death og Electric Wizard)
 
Soothsayer udkom den 31. maj.
 
(5 ud af 6
 
Besøg Dirt Forge på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com