Nye indlæg

Forsaken - Pantateuch

Skrevet af Peter Letting
22-10-2017
Forsaken som kommer fra Malta er ude med nyt album. Albummet hedder Pantateuch og udkom 13. oktober 2017. Forsaken har eksisteret siden 1990 og har en discography på 14 albums, hvilket jo er ret imponerende, men ved nærmere gennemgang af deres albums, så er en del af dem udgivet flere gange i forskellige versioner. Som eksempel er deres album "Evermore" fra 1996, udgivet hele 3 gange. Det nye album har været 6 år undervejs.

Genren er doom/black metal, og lyden er godt slidt, sådan lidt henad garage rock. Doom genren og garage produktionen har aldrig rigtig tiltalt mig. Jeg synes den ”dårlige” lyd ødelægger oplevelsen, og det trætter mine ører. Trommerne er efter min mening produceret på en underlig nedtonet facon, som gør dem flade på måde.

Faktisk er der nogle meget fede guitar rundgange og riffs, og forsangeren har også en meget fed stemme, men jeg har altså svært ved at se igennem det som jeg vil kalde en dårlig produktion. Forsaken består af 4 medlemmer: Leo Stivala på vokal, Albert Bell på bas, Sean Vukovic på guitar og Simeon Gatt på trommer.

Jeg vil da tro at Forsaken må have et publikum derude, eftersom de har været på banen siden 1990, og har et prædikat af ”one of the true survivors of the epic doom metal genre”. Det er sikkert bare mig som er en sur gammel anmelder, som ikke rigtig forstår mig på Doom genren, men jeg kan altså ikke se det gode i den nye skive. Jeg giver Forsaken 2½ ud af 6
 
Pantateuch udkom 13. oktober via Mighty Music/Target Group.
 
(2½ ud af 6)
 
Besøg Forsaken på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com