Galactic Cowboys blev dannet helt tilbage i 1989 og de skrev kontrakt med Geffen Records i 1990. Selskabet ville lancere bandet som den næste store ting efter Guns ’n’ Roses. Problemet var bare, at deres selvbetitlede debut album udkom på samme tid som Nirvana’s ”Nevermind”. Og bandet ”druknede” derfor i den efterfølgende grunge-bølge. Senere udgav bandet flere albums, med forskellige besætninger, men fik aldrig den succes, som pladeselskabet først havde håbet på. Nu et spring frem til 2016, hvor de fire originale medlemmer fandt sammen igen og begyndte at arbejde på, hvad der skulle blive Long Way Back To The Moon. Bandet består igen af Monty Colvin (bas/vokal), Alan Doss (trommer/vokal), Ben Huggins (vokal/guitar) og Dane Sonnier (guitar/vokal). Galactic Cowboys er svære at placere genremæssigt. Deres sange er rimelige alsidige og der er helt sikkert hentet inspiration flere steder fra (Kings X, Anthrax og The Beatles). Vi får både noget traditionel heavy metal, klassisk hardrock, lidt thrash, lidt progressiv metal/rock og så er nogle af vokal melodierne inspireret af The Beatles. Så jeg tror jeg vil kalde det alternativ rock/metal.
Long Way Back To The Moon er bandets syvende album og det består af 13 sange (heraf to bonus tracks). Albummet indledes af ”Into The Clouds”, som faktisk er den første sang bandet skrev tilbage i 1989. Så det er en lille treat for de gamle fans. En udmærket sang at indlede albummet med. Herefter følger 12 rimelig varierede sange. Alt lige fra de ”bløde” hard rock-lydende sange som ”Drama” og ”Amisarevas” til det hårdere metal som f.eks. kommer til udtryk i ”Blood In My Eyes” og ”Hate Me”. Sidst nævnte leder tankerne i retning af et band som førnævnte Anthrax. Mine personlige favoritter på albummet er ”Next Joke”, titelnummeret ”Long Way Back To The Moon” og ovennævnte ”Blood In My Eyes”.
Bandet har selv indspillet, produceret, mixet og masteret albummet uden brug af pro-tools og andre tekniske ”hjælpemidler”. Som de selv siger det: rigtig musik spillet af rigtige mennesker. Dette gør lyden lidt ”skramlet” og ”beskidt”, hvilket faktisk klæder musikken ret godt. De har også selv stået for coverdesignet.
Jeg har aldrig rigtigt lyttet til Galactic Cowboys og kun kendt bandet af navn. Og jeg må ærligt indrømme, at jeg stadigvæk ikke er blevet fan af dem efter dette album. Bandet spiller godt, men sangene bider sig ikke rigtig fast i mig. Men er du til alternativ rock og metal, hvor sangene er rimelig varieret, så kan du roligt tjekke dette album ud.
Long Way Back To The Moon udkom 17. november 2017 via Music Theories Recordings/Mascot Label Group.
Besøg Galactic Cowboys på Facebook her.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg