Godsmack - When Legends Rise
Skrevet af Jacob Jørgensen
03-07-2018
Godsmack er et band, der kan betegnes et sted imellem nu metal og alternative rock. Bandet startede i 1995/1996. Så bandet har efterhånden nogle år på bagen. Dette er deres første udspil i 4 år, altid spændende at høre om, hvad der er at byde på efter en længere pause. Lineuppet: Sully Erna (vokal/guitar), Robbie Merrill (bas), Tony Rombola (lead guitar) og Shannon Larkin (trommer). Jeg hørte dette udspil for noget siden og skrev noget ned. Dengang var der ikke den helt store begejstring over det. Nu fik jeg hørt noget af det igen, og tiden har modnet udspillet for mig. I min samling står der med bandet : "Awake", "Faceless" og "Godsmack". Efter anmeldelsen her har jeg fået lyst til, at dykke mere ned i deres tidligere albums jeg har. Nåh tilbage til anmeldensen. Der er en god og catchy melodi over mange af sangene, og jeg tror det er et album, der udvikler sig hver gang, som man hører det. I sangeren Sully har de en forsanger, der kan noget med hans stemme. En forsanger der sætter sit præg på sangene og virkelig får dem løftet. Mine favoritter på skiven er "When Legends Rise", "Bulletproof" og "Unforgettable". De kan godt være stolte af dette udspil, og er man til sange, der sætter sig i hovedet på en og med gode omkvæd, så er en investering et must. Jeg er glad for, at jeg ikke anmeldte den første gang, tiden har vist den indeholdte mere end først antaget. Er du til Godsmack eller lignende bands eller bblot vil tjekke et band så har dette min anbefaling.
When Legends Rise udkom den 27. april via Spinefarm Records.
Besøg Godsmack på Facebook her.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg