Nye indlæg

Rising - Sword And Scythe (Dansk)

Skrevet af Lars Frosz Nielsen
19-03-2019
RISING fra København spiller Epic Metal/Progressive Metal, har lavet et koncept-album: Sword And Scythe. Det starter med et lille stemningsbillede ”Amor Fati”, lidt ambientagtigt efterfulgt af en række super fede numre. Der er meget variation i numrene og der er da også et rent blokfløjte nummer! (som bliver spillet af sangeren Morten Grønnegaard)

Selve lyden er meget afbalanceret og der er kælet for detaljen. Produktionen er meget flot og man sætter gerne cd’en på repeat. Mortens stemme er fantastisk god til Rock og er en fryd at høre på. Der er dog et lille minus (i mine ører) Stemmen kunne godt være skruet lidt mere op, men det høre til i petitesseafdelingen og er ikke noget der er slemt.

Der er godt sammenspil mellem de to guitarister – og til tider lyder det helt 70’er agtigt, hvilket skal opfattes meget positivt. Trommerne leverer et mesterværk i sig selv og bassen lægger en solid bund.

Det er et meget seriøs og gennemarbejdet album jeg spår en stor fremtid.

Rising er: Morten Grønnegaard: Sang, Jacob Krogholt: Guitar & kor, Anders Bo Rasmussen: Guitar, Bjarke Lassen: Bas & kor & Martin Niemann: trommer, slagtøj & kor
 
Sword And Scythe udkom 26. oktober 2018 via Indisciplinarian.
 
(6 ud af 6)
 
Besøg Rising på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com