Nye indlæg

Goot - Destitute Souls (Dansk)

Skrevet af Lars Frosz Nielsen
20-03-2019
Goot fra Rusland spiller klassisk Heavy Metal (på engelsk) og gør det rigtig godt på deres debut cd; Destitute Souls.

Der er masser af guitarlicks i den klassiske fede stil, lidt synth der ligger lige under overfladen, en solid bas der ligger lige præcis der hvor den skal, kor der også ligger hvor det skal. Det fornægter sig ikke at de er fra Rusland, som man kan høre på koret flere steder. Der er mange gange man lige tænker på et riff der ligner noget man kender, og så alligevel ikke… ret genialt synes jeg. Jo mere jeg har lyttet til albummet, jo mere holder jeg af det, ikke forstået på den måde at jeg ikke brød mig om det første gang jeg satte det på anlægget, for jeg kunne rigtig godt lide det, men det er vokset for hver gang jeg har lyttet til det.

Goot har en gæstesanger med, Helen Etheral, hvilket klæder albummet særdeles godt. Goot og Helens stemme passer godt sammen og jeg håber at hun kommer med på næste album.

Jeg kan kun anbefale dette album, specielt hvis man kan lide den mere melodiøse Heavy Metal

Goot består af: Goot på Sang, guitarer, bas (Dissector, The Lust, Tartharia), TB – programming (Second To Sun, The Lust), Simone "Zimon" - bas (The Lust, A Thousand Reasons, ex-Scarecrown, ex-Overunit Machine) og Hellen Ethereal – gæste sang (Antilav)
 
Destitute Souls udkom 20. marts 2019.
 
(6 ud af 6)
 
Visit Goot på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com