Besøg Bokassa på Facebook her
Andet opvarmningsband var koncept bandet Ghost. 8 mand er der på scenen, med et gigantisk trommesæt, 3 guitarer, 8 keyboards med 2 musikere, bas, vokal og saxofon.
Men hvordan et band med 8 mand kan være mere intetsigende, det fatter jeg ikke. Bortset fra de 2 sidste numre i sættet ”Dance Macabre” og ”Square Hammer”, så var der ingen pondus, ingen gejst, ingen gennemslagskraft og intet at komme efter hos Ghost.
Jeg har aldrig rigtig fattet Ghost, men tænkte at de måtte kunne noget live, siden de er så hypede. Men det kunne de ikke.
Det kan godt være at forsangeren har en fornem vokal, men hans fremtoning og forsøg på at være morsom og teatralsk, samtidig med at han skulle fremstå lidt fræk og æggende, falder da totalt til jorden med hans latterlige maske, som får ham til at fremstå som en gammel gris, i stedet for det han forsøger at være.
At resten af bandet er iført de samme masker og tøj, virker sq urkomisk, og giver en underlig distance publikum og band imellem. Jeg synes der mangler intimiteten i at man kan se ansigtsudtryk og mimik.
Rent musikalsk var der sq heller ikke ret meget at hente hos Ghost. Jeg kunne ikke skelne numrene fra hinanden og synes det hele lød ens, uden nerve eller højdepunkter. Eneste højdepunkt i min optik, var de 2 minutter hvor ”Paven” kom på scenen og lirede en Saxofon solo af. Det var faktisk fedt, men igen blev det hevet i hegnet ved at fingere en Pave som blev tømt for luft og skulle hjælpes af scenen.
Så jeg fik ikke den Ghost oprejsning som jeg havde håbet på, og Ghost er stadig håbløst i min optik.
Ghost får 2 ud 6 fra mig.
