Stargazer - The Sky Is The Limit
Skrevet af Jacob Jørgensen
23-09-2019
Bandet her stammer fra Norge, og de er nu på gaden med et nyt album. Dette er deres album nr 2 efter en selvtitlet debutalbum. De spiller en classic Hardrock/Metal, hvor der er elementer fra følgende: Van Halen, Whitesnake, Dio og Deep Purple. Lineup: Tore Andre´ Helgemo (vokal/guitar), William Ernstsen (guitar), Bp Horik (trommer) og Erik Svendgaard (bas). Skiven indeholder 13 numre. Der findes indefor den genre, som de spiller både ballader og mere gang i numre. Så hvad sådan et album skal indeholde, er der rigeligt af. Mine absolutte favoritter er numrene: Titelnummeret, "I’m The One", "Shadowchaser" og "So Now You’re Leaving". 4 numre på stribe der både sparker røv, og indeholder det jeg ønsker. Gode omkvæd, musikere der opfører en mur af vellyd. På de resterende numre er der numre, der ånder de første 4 i nakken. "Every Dog Has It’s Day", "Come To Me" og "Silenced By The Wind". Der findes sådan set kun et nummer, som jeg ikke helt synes passer ind. Nummeret "Racing The Devil" som er instrumental. Det nummer og så kunne jeg godt ha tænkt mig, at de havde skåret et par numre væk. Sådan at de resterende lige var blevet pudset lidt mere, så det glimtede lidt mere. Sammenlagt scorer bandet jeg ikke kendte før dog en pæn karakter. Jeg synes klart,at de gør en fremragende indsats.
The Sky Is The Limit udkommer 11. oktober 2019 via Mighty Music/TargetGroup.