Nye indlæg

Uphill Struggle - A Wise Man's Hell (EP)

Skrevet af Calle
22-03-2020
Uphill Struggle er er dansk punk rock band fra København, som består af Kåre (bas), Micky (guitar), Denis (vokal og guitar) og Henrik (trommer). A Wise Man’s Hell EP’en er mit første bekendtskab med bandet, men de har tidligere udgivet et album med titlen “Fool’s Paradise”. Det blev udgivet i 2017.

Bandet er inspireret af 90’ernes punk scene og nævner selv bands som Pennywise, NoFx, Bad Religion og Satanic Surfers, som nogle af deres inspirationskilder. Derudover tænker jeg også også på et band som The Offspring, når jeg lytter til musikken.

A Wise Man’s Hell består af seks numre, hvor tempoet er højt hele vejen igennem de godt tyve minutter, som EP’en spilletid er. Punk er ikke den stil jeg har lyttet mest til, men jeg har dog lyttet lidt til flere af ovennævnte bands. Og jeg synes helt sikkert Uphill Struggle gør det rigtig godt.

Teksterne handler om de ting i hverdagen, som både gør bandet glæde, men også de ting der pisser dem af. Tempoet i sangene er som sagt højt, men jeg synes alligevel bandet får leveret nogle gode og fængende melodier. De sange jeg vil fremhæve på EP’en er åbningsnummeret “Slow Down” samt “Products Of The Industry”. Sidstnævnte kan minde lidt om en af de hurtigere Green Day sange fra deres “Dookie” periode. Musikken bliver leveret godt og vokalen passer perfekt til genren. Produktionsmæssigt fungere det også godt.

A Wise Man’s Hell er både ude digitalt, på vinyl OG genbrugte kassettebånd. Så hvis du er til punk rock, så anbefaler jeg at du støtter bandet og køber deres musik. Jeg synes i hvert fald det er en god EP bandet har lavet og samtidig fornemmer jeg også at bandet har det sjovt med det de laver.
 
A Wise Man's Hell udkom 1. december 2019.
 
(4 ud af 6)
 
Besøg Uphill Struggle på Facebook her

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com