Nye indlæg

Shotgun Rodeo - Double Barrelled Vengeance

Skrevet af Jacob Jørgesen
12-09-2020
Bandet her der er fra Norge, havde jeg fornøjelsen af at anmelde sidst,da de smed en skive på gaden. Dengang var det "By Hook Or By Crook", som jeg gav 4½ ud af 6. En skive der havde skæve titler, og en masse power i musikken tilsat gode omkvæd.

Bandet blev dannet i 2008 og deres nye udgivelse hedder Double Barreled Vengeance, og det er deres 3 fuldlængde, ud over de 3 EP’er, som er følgende: "Dead End Massacre" (EP 2012), "Guilty As Charged" (EP 2013), "World Wide Genocide" (LP 2015), "The New Standard (EP 2016) og "By Hook Or By Crook (LP 2018).
 
Lineuppet er Katy Scary (vokal), Don Shrediablo (guitar), Grimmo D.B. (bas) og Doomfang (trommer).

Stilen er heavy metal på steroider, som de beskrev sig sidst. Dette indeholder denne skive også. De fortsætter her, og jeg synes der er en tydelig forbedring. Sangene/omkvædene er meget huskevenlige, og der er en god energi i musikken. Dette udspil består af 11 energibesatte numre, der virkelig sparker røv. Det er virkelig en fornøjelse at lytte til numrene herpå.

Har man fulgt bandet tidligere, og kunne lide det man hørte, er det værd at bruge mere tid her. Jeg fandt ikke rigtig nogle dårlige numre herpå. Men fik det delt op i de helt superfede numre, og lige dem en smule under.

Mine favoritter er "The Devil On Your Shoulder", "Morphine Drip", "The Big Bad Wolf", "Boys In Blue" og "Killing The Scene".

Bandet leverer på denne LP, virkelig noget nyt for mig i forhold til sidste udspil. Der er lige den ekstra gnist, hvilket gør karakteren lige bliver det højere.
 
Double Barrelled Vengeance udkommer den 25. september 2020.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com