Ethereality et klassisk hardrock-album fra irske Maverick. Men der er hverken violinfilere, tværfløjtespillere eller Riverdance-trampere over det her. Vi er tværtimod ovre i noget, der minder om Daughtry, Gotthard eller vores egne Bad Business, - og det er et fint selskab at blive sammenlignet med i denne anmelders ører. Det er kort sagt en velpløjet mark, de gæve irske spillemænd dyrker her, men de gør det hamrende effektivt. Der er masser af fede guitarriffs, medrivende trommerytmer og ikke mindst en sanger, der bare lyder rigtig godt.
Det Belfast baserede band blev dannet i 2012 af de to brødre David og Ryan Balfour, der henholdsvis synger og er bandets guitarist. Ud over brødrene består bandet i dag desuden af Ric Cardwell på guitar, Richie Diver på bas og Jason-Steve Mageney på trommer.
Sanger David Balfours stemme er en stor del af Mavericks appeal. Det høres tydeligt i den seneste single, albummets åbningsnummer ”Falling”. Her når man kun lige at høre et kort guitaranslag førend musikken stopper og den rå vokal står alene og helt nøgen. Det fungerer virkelig godt og er med til at fremhæve, hvor god en sanger, han er. Der økonomiseres dygtigt med lydniveauet, så versene er afdæmpede, hvorimod der virkelig lukkes op for sluserne i omkvædene.
Størsteparten af sangene har faktisk nogle iørefaldende omkvæd, som man ikke behøver at høre mange gange, førend man griber sig selv i at nynne med. Det svinger og emmer af overskud, energi og spilleglæde. Hvis man skal være lidt kritisk, så er teksterne lige lovlig klichéfyldte, og hvis man kender genren, er der ikke mange overraskelser her. Til gengæld bobler musikken af kreative breaks og guitarriffs, så det er her, man finder kvaliteterne.
Både ”Switchblade Sister” og ”The Last One” er kommet som singler i henholdsvis december og januar, og selvom sidstnævnte har et super iørefaldende omkvæd, så er det faktisk skæringen ”Never”, der for alvor gør indtryk på undertegnede. Her har vi en sang, der starter som en ballade, men som hurtigt bygger op til et klassisk syng-med omkvæd, komplet med ølkor og hele molevitten. Det er forfriskende, at det på ingen måde er overproduceret, men virker naturligt og ægte.
Albummet består i det hele taget af en helstøbt samling af gode sange, som man gradvist bliver mere og mere begejstret for. Der er lidt for enhver smag her, hvis ellers man er fan af klassisk hardrock. Det har nogle klare popkvaliteter, men lyder hverken fortænkt eller alt for kalkuleret. Så hvis man ellers kan se bort fra de lyriske klichéer, ja så er der masser af god, radiovenlig kvalitetsrock at hente her. Hvis der ellers var en sammenhæng mellem kvalitet og spilletid i radioen, ja så burde de her drenge så afgjort fylde æteren mindst et par gange om dagen.
Giv Maverick et lyt, for de er bestemt værd at stifte bekendtskab med. Førend du får set dig om, vil du sidde og vippe med tæerne og nynne med på sangene.
Ethereality udkommer den 1. april 2021 via Metalapolis Reords.
(5 ud af 6)
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg