Trance er ét af Tysklands ældste heavy-bands og var sammen med Scorpions og Accept med til at sætte landet på metal-verdenskortet i slut 70´erne/start 80´erne. De plade-debuterede i 1981 og frem til slutningen af 1990´erne udgav de jævnligt albums og spillede et hav af koncerter. I 1998 gik de i opløsning, og bortset fra et par hygge-nostalgi-shows i 2011, ja så hørte man intet til dem. I 2016 fandt de så melodien (!) igen og efter par udskiftninger i besætningen er de nu klar med et spritnyt album.
Åbningsnummeret ”The Fighter” minder i dén grad om Accept fra 80´erne. Der er fuld fart på og smæk for skillingerne. En lidt skinger vokal og så ellers ud over stepperne i vild dobbelttakt. Det er brutalt, men egentlig også ret fedt.
”Troublemaker” har en medrivende triol-rytme og minder i glimt om mægtige Judas Priest i måden, der laves breaks på. Det svinger og gør det svært at sidde stille. Samme rytme skamspilles på ”Believers”, og det fungerer faktisk rigtig godt.
Bandet består i dag af sanger Nick Holleman (ex-Vicious Rumors), guitaristerne Markus Berger og Joris van Rooij, bassisten Thomas Klein og trommeslageren Andreas `Neudi´ Neuderth (Manilla Road). På ”Death Machine” hører man tydeligt, hvor god en vokal Nick Holleman faktisk har. Både i de dybe registre, men også når han blæser igennem og lader de høje toner klinge klart i omkvædet. Nummeret er på alle måder varieret og velskrevet og kunne godt bære en singleudgivelse. Fans af 80´er heavy vil ikke blive skuffede her.
”As Long As I Live” åbner med det vildeste guitarriff, og leder med sit melodiske omkvæd atter tankerne hen på Accept. Der er syng-med kvaliteter her, men uden at det bliver plat og pop. Det er måske ikke så nyskabende, men bestemt velspillet og iørefaldende.
Både ”The Horns Of Jericho” og “The Drums Of Waterloo” er underlige, små mellemspil på omkring et minut, der ikke rigtigt er sange, men heller ikke bidrager nævneværdigt til albummet. De virker ret malplacerede og unødvendige. Hvis der er en større kunstnerisk mening med dem, ja så fløj det hen over hovedet på denne anmelder. Til gengæld er titelnummeret ”Metal Forces” et helt igennem klassisk heavyrock nummer, der svinger og hamrer afsted uden de store overraskelser. På den måde er det et ganske godt billede på, hvad albummet rummer.
Hele molevitten sluttes af med bonusnummeret ”Unstoppable”, der faktisk er en af skivens bedste skæringer. Her svinger det virkelig, og der er et par overraskende breaks undervejs og ikke mindst en virkelig fed guitarsolo i slutningen.
Samlet set er ”Metal Forces” er fint bekendtskab, der leverer en solid omgang 80´er heavy her midt i 2021. Det er velspillet og medrivende, men uden de store overraskelser. Giv Trance et lyt, for det fortjener de bestemt.
Metal Forces udkommer 6. august 2021 via Metalapolis Records.
(4 ud af 6)
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg