Danske Electric Guitars burde egentlig slet ikke kræve nogen introduktion for den rock-interesserede læser. Men skulle der alligevel være en enkelt, der har levet under en sten og ikke lige kender dem, så består duoen af superguitaristerne Mika Vandborg og Søren Andersen, der har teamet op med Peter Kjobsted på bas og Morten Hellborn på trommer. Vandborg er formentlig mest kendt for sit samarbejde med Justin Hawkins fra The Darkness, mens Andersen er dansk rocks svar på en Duracell-kanin. Han er her, der og allevegne, både som guitarist og producer. Få er så produktive som ham, og hans indflydelse på den danske rockscene netop nu kan ikke overvurderes.
Freewheeler er duoens 4. album, og man fornemmer, at albummet er blevet til under pandemiens snærende restriktioner og begrænsninger. Som en fjeder, der har været spændt alt for længe og ENDELIG slippes fri, eksploderer albummet i åbningsnummeret ”Dopamine”, som også er 1. singlen. Her får vi en god smagsprøve på, hvad bandet og albummet står for. Høj energi, fede guitar-riffs og en medrivende musikalitet, der fluks får lytteren til at flå i sin luftguitar og hungre efter mere. Man skal ikke høre ret meget, førend man brøler med. I´m addicted.
”Hot Blooded Woman” fortsætter i samme stil, og her fornemmer man, at den melodiøse rock blandes med en snert af lidt punk, som bringer minder om Jesper Binzers solo-ting blandet op med lidt Cheap Trick.
”Nervous Breakdown” har et virkeligt medrivende omkvæd og en sej grundrytme, der bare får fødderne til at vippe med helt ufrivilligt. ”Hit the brakes and turn around”. No way – her ønsker ingen at stoppe midt i festen.
”Zero Four” taber efter denne anmelders mening lidt af albummets energi og virker unødig tung og monoton. Heldigvis bringes der balance i regnskabet igen med ”Going Out”, der har en rigtig fed bro, der leder op til et medrivende omkvæd. Selvom stakkato-rytmen ind imellem kan virke lidt tung, så løfter det hele sig op i en højere enhed i den skarpe guitarsolo. Bandet hedder jo ikke Electric Guitars uden grund.
”Incoming” har et fantastisk groove, der burde gøre den til en kommende live-favorit. Guitar-riffet svinger for vildt og her virker det som om, vokalen virkelig får lov til at gå amok. Det er nærmest umuligt at sidde stille til det her, ligesom i den medrivende ”Cut Loose”, der emmer af spilleglæde og energi.
Titelnummeret ”Freewheeler” rummer en masse af de klassiske rockdyder, og den tunge 4/4 rytme leder tankerne hen på go´e gamle AC/DC. Det er rockmusikkens abc, der spilles efter her, og det er fabelagtigt.
”Rainbow” er i den mere melodiøse ende og bringer derved igen balance på det velkomponerede album, inden den lidt gumpetunge ”Welcome History” lukker og slukker.
”Freewheeler” er på alle måder en udsøgt fornøjelse. Det er gode, klassiske rocksange, spillet af et band, der ikke gør tingene sværere end de er. Det er ganske enkelt albummet, vi ikke havde opdaget, at vi manglede. En musikalsk vitaminindsprøjtning oven på en pandemi-periode præget af mangel på musik, man kan mærke. Det kan man i dén grad med Electric Guitars.
Freewheeler udkommer 12. november 2021 via Mighty Music/Target Group.
(5 ud af 6)
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg