Danske Evil har taget et langt tilløb, men er endelig på gaden med et nyt album. De har deres udspring i de tidlige 1980ere, men gik i hi omkring 1985, for endelig at dukke op igen i 2015 med deres debut ”Shoot The Messenger”. Herefter var der stille omkring dem – indtil nu. Med et helt nyt line-up, bortset fra Freddy Wolf, der har været med hele vejen, smider de velvoksne drenge et spritnyt album på gaden.
Book Of Evil er et album med alle de klassiske dyder, vi kender fra 80er-heavyen, og man mærker inspirationen fra bands som Judas Priest og Accept. Spoken-word introen ”A Terrible Thing” sætter stemningen, og et øjeblik efter sætter ”Divine Conspiracy” i gang med tonsetunge trommer og et medrivende guitar-riff. Der er noget dramatisk over det, der sagtens kan bringe minder om tidlig Mercyful Fate. Det er old school heavy metal fra før, der var højt hår og powerballader.
”Evil Never Dies” er melodisk, men uden at miste det tunge beat. Broen, der leder op til omkvædet, lyder næsten som Pretty Maids i ”Red, Hot And Heavy”-tiden. Og så er der et iørefaldende omkvæd, som denne anmelder sagtens kan forestille sig vil fungere super godt live. Næverne i vejret, så tramper vi takten og brøler i kor!
”Future Denied” er tung og medrivende og bæres frem af en mur af distortionguitar, der dog aldrig helt slipper det melodiøse. Her viser Evil, at de til fulde forstår den gamle AC/DC-visdom om, at det også er luften mellem akkorderne, hvor man ikke spiller, der løfter en sang. Det rocker og fungerer rigtig godt.
På ”The Raven Throne” slippes trommerne og bassen løs i en vild dobbelttakt. Her bæres nummeret frem af en iørefaldende guitar-lead, der sammen med nogle overraskende breaks viser os, at Evil ikke kun er parkeret i 1980erne, men faktisk også har fulgt med tiden og er relevante i dag. Det kan godt være, at medlemmernes dåbsattester næsten er på alder med Grundloven, men der er bestemt ingen metaltræthed at spore her.
”King Of The Undead” og ”Beyond Mind Control” holder både energi- og kvalitetsniveauet. Her er klassiske heavy-dyder i form af mange temposkift og en sanger, der får lov til at give den fuld gas flere steder. Det klæder Evil, at det hele ikke drukner i guitar-lydmuren, men at de faktisk også giver plads til, at sangeren får en chance for at vise, hvad han kan. Evil består i 2022-udgaven af Martin Steene på vokal, Freddie Wolf på guitar, Nikolaj Ihlemann ligeledes på guitar og endelig maskinrummet med Henrik Molin på trommer og Jakob Haugaard på bas.
Melodiøsiteten og det tunge beat får vi for alvor lov at mærke på ”Sanctuary”, der har en smuk, langsom indledning, inden den eksploderer i en dobbelttakt og et omkvæd, der efter denne anmelders mening ikke helt fungerer. Her bliver de musikalske virkemidler lidt for forudsigelige, og det er drøn ærgerligt, for der er ellers masser af gode takter i både vers og bro. Men hey, der skal være plads til en enkelt skævert hist og her, når kvaliteten ellers er i orden på resten af albummet, og det må man sige, at den er på Book Of Evil, der er mikset og co-produceret af Tue Madsen.
”Storm Warning” har den fedeste intro, der svinger for vildt. Her er tilløb til overraskende ting, inden nummeret forfalder til de evigt nærværende dobbelttakttrommer. Heldigvis reddes æren af en sublim guitarsolo, der virkelig viser, at Evil kan være med i superligaen af heavy rock.
”Evils Message” er efter denne anmelders mening albummets bedste nummer. Det har det sejeste swing og viser en overlegen musikalitet, som mange andre bands ville give deres højre arm for. I løbet af de 7:28, som nummeret varer giver Evil en opvisning i stort set alle aspekter af klassisk heavyrock. Hvis arvingen derhjemme ikke helt forstår, hvad heavygenren er for noget, så er det her obligatorisk pensum. Man behøver ikke jagte en aktuel tidsånd eller en moderne lyd, når man kan sin heavy ABC, som Evil demonstrerer her. God kvalitet og musikalitet går aldrig af mode. Derfor er Evil stadig relevante. Heldigvis.
Titelnummeret ”Book Of Evil” lukker og slukker et album, som vi måske slet ikke var klar over, at vi sad og manglede – men det gjorde vi! Her sættes tempoet lidt ned og det klæder faktisk bandet. Det bliver stort og majestætisk, når de lader vokalen og guitarerne få luft – og det kan de sagtens bære. I glimt minder de lidt om Iron Maiden her, måske især fordi vokalen bliver bærende flere steder. Det fungerer rigtig godt.
Samlet set er Book of Evil et rigtig godt album, der måske nok står på skuldrene af arven fra 1980erne, men som på ingen måde virker gammeldags eller uaktuelt. Det er kvalitetsheavy, spillet med både hjerte og hjerne. Derfor skal du give Evil en chance. Det her er the real deal.
Book Of Evil udkommer 27. maj 2022 via From The Vaults/Target Group.
(5 ud af 6)
Kommentarer
1