Rock and Roll Bones er 4. album fra britiske The Jokers, og det har været hele 7 år undervejs. Albummet åbner med den sambaagtige intro ”Ritual”, inden ”You´re Gone” sætter et sejt svingende tempo og lidt klassisk rock`n´roll stemning. Her er der elementer, der minder lidt om Chickenfoot, men også et groove, der i glimt minder lidt om The Black Crowes. Titelnummeret ”Rock `n´ Roll Bones” følger trop, og det er klassisk rockmusik, når det er allerbedst. Et fedt guitarriff parret med en energi og en spilleglæde, der er smittende. Man forstår så udmærket, hvorfor de valgte den som første single.
”Walk Through The Door”, der kom som single d. 30. september, har lidt mere country-vibe over sig, men uden der lugter af ko-lort og halm i træskoene. Det svinger som et Kid Rock nummer, men uden den bismag af kvalmende konservativt galimatias og overdreven cockiness, der ofte præger hans albums. Det er ganske enkelt god, gedigen rockmusik.
The Jokers består af den rasende gode sanger, Wane Parry, guitaristen Paul Hurst, bassisten Tom Crane og sidst, men ikke mindst, tøndebaskeren Paul Brough. Tilsammen formår de 4 gutter at skrue et varieret og medrivende album sammen, hvor der er lidt for enhver smag. Lyt fx til ”Water On Fire”, der kom som single d. 19. august. Hvis der var nogen retfærdighed til – eller god smag – så ville det være et gigantisk radiohit. Her lyder Wane Parry nærmest som en ung Sammy Hagar, og maskinrummet med bas og trommer er bundsolidt, mens Paul Hurst ryster en fabelagtig guitarsolo ud af ærmet.
”Cold Heart” lyder som Aerosmith, fra dengang de gad spille svingende rockmusik, og på ”Ghost Road” går de igen i The Black Crowes-mode. Det er tydeligt, at The Jokers trækker på en lang række af inspirationskilder, men alligevel er de helt deres egne. Og hele tiden har de øre for det gode riff og det iørefaldende omkvæd. Man sidder lidt med følelsen af, at Wane Parry kunne synge telefonbogen, og vi ville stadig gide lytte. På den måde minder de om et andet britisk band, det legendariske Skin, der også lavede fantastisk musik med en fabelagtig sanger, Neville MacDonald.
Albummet lukker og slukker med den sambaagtige ”Carnival”, og sammen med introen ”Ritual” er det faktisk albummets eneste stinkere. Heldigvis varer de hver især kun omkring et minuts tid, så det er til at overleve. Men hvorfor dælen de har valgt at have dem med, ja det må guderne vide. – Og det er vist ikke rock-guderne . . .
Rock And Roll Bones er ellers et solidt og velspillet album, med god, gedigen rock`n´roll. The Jokers gør det ikke sværere end det er, men formår at sparke en fest i gang med simple midler. Det er som det uægte barn af The Black Crowes og AC/DC, garneret med en snas Sammy Hagar. Det er effektivt og svært at sidde stille til. Så giv The Jokers et lyt - og skynd dig så at banke støvet af din bankkonto og støt bandet med nogle skillinger. Det er de bestemt værd.
Rock And Roll Bones udkommer 4. november 2022 via Metalapolis Records.
(5 ud af 6)
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg