Starburst er så vidt jeg lige kan tælle danske The Killerhertz´ 4. udspil. Bandet har haft en del udskiftninger siden begyndelsen i 2011 og består på albummet af Thomas Trold (vokal og guitar), Kent Killerhertz (trommer) og Jakob Bo Nilsen (bas). Siden da er Jens-Christian Britze Kijne (guitar) også blevet indlemmet i gruppen.
Åbningsnummeret ”The Wait For Closure” er en solid omgang heavyrock, der både svinger og er melodisk. Brugen af keyboard er velafbalanceret og de mange breaks gør nummeret varieret og alligevel iørefaldende. Det bringer minder om gode, gamle Pretty Maids og måske også kollegerne fra Statement. Samme opskrift følger ”The Deceiver”, der i perioder nærmest lyder som to forskellige sange, der er samplet sammen. Det er overraskende vellykket og man ærgrer sig blot lidt over, at Thomas Trolds vokal er mixet lidt vel lavt.
På ”Dying Beliefs” er det lidt mere lige-ud-ad-landevejen rock `n´ roll, men det gør det bestemt ikke ringere. Det svinger og guitarsoloen er fabelagtig. ”Chasing Ghosts” rammer ikke lige denne anmelder på samme måde, men nummeret fungerer på sine egne præmisser. I det hele taget spiller bandet tight og solidt.
Sangskrivningen er virkelig i topklasse, og det hører man tydeligt på fx ”Caught By None”, der er en lille perle i sig selv. Den tostemmige guitarsolo er verdensklasse, men både melodistemmen og rytmeskiftene falder så naturligt, at man helt glemmer hvor svært det faktisk er, at skrive noget, der virker enkelt, men bestemt ikke er det. Her er endelig et band, der også forstår at lade musikken ånde og at pausen mellem tonerne faktisk er mindst lige så vigtig, som de fede guitar-riffs. Igen sidder man dog og ærgrer sig over, at vokalen ikke får lov til at komme bare lidt længere frem i lydbilledet. Det ville den sagtens kunne bære.
”My Revolution” svinger for vildt og de originale keyboard-akkorder sprænger nærmest rammerne for, hvad man tidligere har brugt dét instrument til i denne genre. Det er sært og fedt på én og samme tid, og hvis man ikke allerede var overbevist om bandets kvaliteter, ja så bliver man det da her. ”Conceal It” er lidt mere anonym, men stadig solidt håndværk. Måden bandet bruger guitaren på i vers-stykkerne er klassisk heavyrock, og dermed ret uimodståeligt. Den musikalske bro bringer minder om Dizzy Mizz Lizzy og Tim Christensens måde at skrue musik sammen på. Og det er ment som en kæmpe kompliment.
”Hyphothetical Thoughts” er i denne anmelders øre albummets bedste skæring. Der er alt, hvad hjertet kan begære samlet i dette Kinder-æg af et hit. Musikalsk ekvilibrisme, variation og et omkvæd, der ganske enkelt er fabelagtigt. Det er på én gang enkelt og musikalsk kompleks og det er der sgu ikke mange, der kan gøre dem efter. At denne perle så følges op med en kopi-version af det gamle Kasper Winding/Lars Muhl-hit ”Sjæl i Flammer” vidner om en galskab og en humor, der er befriende. At det ligefrem lykkes at sparke lidt liv i de gamle klude er en bedrift i sig selv. Heldigvis slutter albummet af med en af bandets egne sange – ”Distant Thunder” – der vel er det nærmeste, vi kommer en ballade. Her viser de, at de også mestrer denne genre uden at det bliver en klichefyldt og sjasket power ballade. Det er enkelt, elegant og alligevel udført med stor finesse.
Starburst er på alle måder en virkelig positiv lytte oplevelse, der byder på masser af variation og god, gedigen rockmusik. Det er fabelagtigt dygtige musikere, der har lagt sig i selen for at skrive nogle virkelig gode sange, som jeg godt kan ærgre mig over først faldt ned i redaktionens skød her midt i december. Derved er jeg jo gået glip af over 2 måneder, hvor jeg kunne have skamspillet det alle vegne! Giv drengene et lyt og skynd dig så at smide resterne af dine surt tjente skillinger efter dem og køb deres musik eller merchandise. Vi må for alt i verden støtte vores lokale talenter, så de bliver ved med at lave musik som det her.
Starburst udkom 7. oktober 2022 via Metalheads Corporation.
(5 ud af 6)
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg