Without Warning er dansk/svenske Decoys 2. album. Grundstammen i Decoy er den danske sangskriver og superguitarist Torben Enevoldsen (Fate/Acacia Avenue) og den svenske sanger Peter Sundell (C.O.P./Ex-Grand illusion). På dette album får de assistance af Pete Steincke (Fate) på bas og Dennis Hansen (Acacia Avenue/Section A) på trommer. Genremæssigt er vi ovre i kassen med melodisk hardrock, der bringer minder om 80erne med bands som netop Fate, Skagarack og måske norske TNT. Det melodiske og iørefaldende omkvæd er klart i fokus og typisk garneret med medrivende guitar-riffs, flydeakkorder på keyboards og så et flot, flerstemmigt kor.
Heldigvis bærer albummet præg af at være skruet sammen af erfarne og kompetente musikere, der godt ved, hvordan sådan én skal skæres. Allerede på åbningsnummeret ”Broken Pride” fornemmer vi niveauet, når vi sidder og rocker med på omkvædet, og basgangen på ”In And Out Of Love” får amatørbassisten her til at smile fjoget af begejstring. Pete Steincke har alle dage været undervurderet, og det er på tide, at han får lov at shine lidt. ”All Or Nothing” har et virkelig fedt guitar-riff i omkvædet, men her virker koret faktisk lidt spinkelt. Til gengæld er guitarsoloen med den elegante stereoeffekt fabelagtig. Det er vildt, at Enevoldsen har haft tid til både at smede sit eget soloalbum og udgive det en måned tidligere, og så samtidig skabe dette her.
På ”How Was I To Know” minder vokalen i glimt om norske TNT. Især i omkvædet lyder Peter Sundell næsten som Tony Harnell, og det er bestemt ment som en kompliment. I det hele taget har nummeret en vanvittig fed energi, der i denne anmelders øre gør det til ét af albummet allerbedste numre.
Energien og kreativiteten falder lidt på ”Never Easy”, men genfindes hurtigt på ”Midnight Show”, der er et medrivende up-tempo nummer.
Hvis man skal være lidt kritisk kunne man indvende, at vi har hørt det her før, for mange af numrene er skåret efter den samme skabelon. Men hvis man er vild med 80er heavy, ja så går man ikke galt i byen med dette album. Det er solidt håndværk, og ind imellem overrasker Decoy, som når de fx i ”Reach Out” pludselig smadrer afsted i dobbelttakt i omkvædet på et nummer, der ellers i verset lyder forudsigeligt. Og så er det altså bare en fornøjelse at høre Enevoldsen folde sig ud i hver eneste guitarsolo. Han kan spille solen sort og uden at være guitar aficionado, ja så er det altså en nydelse at høre ham give den gas.
Titelnummeret ”Without Warning” lukker og slukker albummet, og her har kreativiteten igen fået plads og der er både energi og overraskende breaks og rytmeskift. Her shiner maskinrummet med bas og trommer, og især basgangen i broen og guitarsoloen er en ren nydelse.
Albummet Without Warning er ganske enkelt en velkommen tur tilbage til hardrocken, som vi lærte den at kende i 80erne., men i glimt også med moderne elementer og musikalsk virtuositet. Det er bundsolidt håndværk fra nogle musikalske arbejdsmænd, der kan skrue vellyd og vokaler sammen, så det lyder som om englene synger. Ind imellem kan det virke en anelse for forudsigeligt, men man kan jo heller ikke klandre Kim Larsen for ikke at lyde som Beethoven. Der er ingen falsk varebetegnelse her – der er smæk for skillingerne og velpoleret rockmusik for dem, der hellere vil have en rodbehandling end tvangsindlægges til at lytte til nutidens radiohits. Giv Without Warning et lyt, for det fortjener det så afgjort.
Without Warning udkom 23. september 2022 via Perris Records.
(5 ud af 6)
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg