Daze Of June - Stages Of Erosion (EP)
Skrevet af Jacob Jørgensen
20-01-2025
Danske Daze Of June som er fra Roskilde, er på gaden med en EP med 5 numre. Genren de spiller er metalcore. Lineuppet: Benjamin Julian Ganzhorn (vokal), Simon Gessø (bas), Sylvester Jensen (guitar), Andreas Bjermo (guitar) og Mikkel Christensen (trommer), Det er en meget personlig og ærlig EP, Emnerne de kredser om her er: Tab og mentale kampe. "Hospital Bed" fik mine tanker til at gå tilbage i tiden, da jeg havde et meget nært familiemedlem, der døde af cancer netop i en hospitalsseng. Utrolig fed og rørende sang. "Secret Door" er om et medlem, som forlod bandet, og det hele bag den ageren. "Matriarch" er om forsangerens tab af hans mor. Selvom de omhandler noget så trist som dette, giver de en masse power, og du er ikke alene til lytteren. Disse 3 numre står for mig, som mine favoritter herpå.
Udspillet viser hvad musik kan. Det kan gøre en både vred, ked af det, men samtidig finde et håb, selvom alt ser ud til at være slukket. Hold op hvor er det fedt og så flot et udspil. Jeg er fan ad denne måde at spille musikken, og med emner som de fleste kan relatere til. Musik med nerve og følelserne ude på tøjet.
Jeg er godt klar over ikke alle er til metalcore. Men jeg synes virkelig disse gutter fortjener, at du giver dem et lyt.
Jeg glæder mig allerede til den 7/2, hvor EP’en udkommer. Den skal hjem til samlingen.
Stages Of Erosion udkommer 7. februar 2025 via Prime Collective.
(6 ud af 6)
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg