Nye indlæg

Aesthesia – Shattered Idols

Skrevet af Calle
28-12-2010

Aesthesia er helt klart et af mine favorit bands fra Frankrig. Bandet er fra Paris og består af Nico Marlyn (sang), Julien Gatter (guitar), Jetblack (guitar), Johnny Lips (bas) og Mike Marcia (trommer).Shattered Idols er bandets andet fuld længde album. Deres første album ”Serious Conspiracy” udkom i 2007 og blev positivt anmeldt her på siden. 

Med Shattered Idols har bandet taget endnu et skridt mod rock-højderne. Mine tanker flyver straks tilbage til slut 80’ernes rockscene i Hollywood/Los Angeles. Sangene på dette album er dirty, sleazy og sprudler af sex, drugs and rock ’n ’roll. Og sanger Nico har en stemme, der minder en hel del om en ung Axl Rose. Jeg vil næsten gå så langt, som til at sige, at den er bedre end Axl’s (ihvertfald bedre end Axl anno 2010). Men det er jo en smags sag. Shattered Idols består af 11 sange, hvor der både er plads til de sprudlende rock sange og de lidt mere down-tempe sange. Blandt mine personlige favoritter er helt klart åbningsnummeret ”Greed Machine” og syng-med nummeret ”Under 16”. Men også sange som ”Tales Of The Underground”, ”Lyna Red” og det mere stille nummer ”Daydream” falder i min smag. Aesthesia har også et par svenske gæster med på albummet. Thomas Silver (ex. Hardcore Superstar) medvirker på ”Under 16” og Kenny Hakansson (The Hellacopters) medvirker på Tales Of The Underground”. Alt i alt vil jeg sige, at det er et rigtig godt album bandet her har udgivet og det kan varmt anbefales. 

Shattered Idols er produceret af Krystel Halphen og bandet selv, mens det er Arno Bordes der har indspillet og mixet albummet. Han er til daglig også bassist i bandet Stuck In The Sound. Mastering af albummet har svenske Björn Engelmann stået for. Han har tidligere arbejdet med bl.a. In Flames, Rammstein, Backyard Babies og The Hellacopters. Hverken på musikfronten eller produktionsmæssigt kan man sætte en finger og Shattered Idols er et gennemført rock album. Ihvertfald hvis du er til sleazy og dirty rock ’n’ roll. 

Albummet udkom den 18. September via Shotgun Generation Records. 

     (5 ud af 6)

Lyt til Aesthesia: http://www.myspace.com/aesthesiamusic


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com