Nye indlæg

Wacky Vamps – Ready To Use You

Skrevet af Calle
01-02-2011

Wacky Vamps er et ”all girl band” fra Stockholm, Sverige og bandet består af Pinkie (sang og guitar), Lily (bas), Jarle (trommer) og Lia (guitar). Ready To Use You er bandets anden EP. Den første er ”Pink Obsession” fra 2008. 

Ready To Use You består af fem sange og har en varighed på lidt over 18 minutter. Stilen er klassisk hard rock med en anelse ”punk feel”. Der er god power på fra start af og bandet har skrevet nogle gode melodier. Dog synes jeg godt de fem sange kan virke en smule ensformige. Skal jeg fremhæve et par af sangene, så må det være de tre første sange ”Baby You’ve Got Nothing”, ”Predator” og ”Some Girls”. 

Ready To Use You er optaget i Sweet Studios og har Martin Sweet fra CrashDïet som producer. Han gør et udemærket stykke arbejde og lyden er helt ok. 

Det kunne være spændende med et fuld længde album fra Wacky Vamps, så man kunne høre hvad de mere har at byde på. Jeg tror personligt de har mere i sig end det man får ud af de fem sange på Ready To Use You. Når det så er sagt, så vil jeg godt anbefale denne EP. Wacky Vamps er et moderne svar på The Runaways. De spiller rock og de ser godt ud!!! 

Ready To Use You udkom den 17. december 2010. 

    (3½ ud af 6)

Lyt til Wacky Vamps: http://www.myspace.com/wackyvamps


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com