At blive taget med storm er måske en mild underdrivelse når snakken kommer ind på Hydrogyns udspil Judgement. Jeg havde ikke forventet mig det store...cd coveret er ganske pænt med en blondine i rock attitude og out fit, men regnede med at det kun var for at tiltrække opmærksomhed... Hard Rock af bedste skuffe blev hevet ud og kastet lige i ansigtet...sangen startede... lød lidt som Per Gessle (Roxette) men kun i et kort øjeblik. Det var en kvinde der sang... lidt efter kom der en mand og sang med... noget de gerne må ha' noget mere af, for han synger/skriger F******........ sørme godt, men så venter vi jo bare på næste cd, og håber....
Hele albummet er rigtig flot produceret af Michael Wagener (bla. Ozzy, Alice Cooper, Skid Row og Metallica) og Jeff Westlake. Der er 10 + 3 bonus tracks, og ud af dem er der ikke noget der ikke burde være med. Nummer 4, "Self Destruct" er nok det nummer der er mit favourit nummer over dem alle. Der er så meget energi, saft og kraft og fede riffs så man bare ikke KAN sidde stille, men også et nummer som "Don't Be My Judge", som er en flot ballade hvor Julie får vist bredden af hendes stemme er værd at bemærke.
Blandingen af den pæne stemme som Julie har og den ægte Hard Rock giver albummet en rigtig god chance for at blive spillet i radioen. De kommer fra Kentucky og har den dér ægte Amerikanske bonderøvs "Vi skal sku vise dem hvem der kan" attitude, og det klæder dem helt vildt godt. Julie har en meget trænet stemme der nogle gange kan minde lidt om Madonna's og lidt om Amy Lee's selvom hun ikke kommer op på Amy Lee's niveau - i mine ører, men hun har som sagt en pæn stemme, der også sagtens kan bære at blive "beskidt" uden at miste troværdigheden. Guitaristen Jeff Westlake og sangerinden Julie Westlake startede bandet i 2004 og har udskiftet den gamle besætning så bandet nu, foruden dem selv består af Chris Sammons på bas og råb/skrig og Joe Migs på trommer.
Hydrogyn henvender sig til det brede rock publikum, der ikke er bange for at gi Hard Rock'en en bjørnekrammer.
Judgement er bandets tredje album og udkom den 25. oktober via Bad Reputation.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg