Nye indlæg

Mercenary - Metamorphosis

Skrevet af Dianna
22-02-2011
Mercenary, dannet tilbage i 1991, har været ramt af mange line-up ændringer og andre vanskeligheder i musikbranchen, og det kan muligvis været delvist skyld i de ikke er nået ud til endnu flere metal-elskere end de (heldigvis ret mange trods alt) der kender dem ret så godt, og det da for noget overvejende positivt. Bandet består af René Pedersen (bas/vokal), Jakob Mølbjerg (guitar), Martin Buus (leadguitar/keyboard) og Morten Løwe Sørensen (trommer). Bandet spiller en blanding af melo-death/power metal/metal core/hard rock.
 
Med deres 6. album Metamorphosis, tager de for alvor hul på et lydmæssigt overlegent og perfektionistisk album, det er bestemt et album som signalerer at de i sandhed 'er tilbage' og er klar til at vise vejen..en ny vej, men dog en vej med familiære takter.

En stor stor ros til Rene, det virker som om han i dén grad mestrer alt, og gør det med sådan en alsidighed, overbevisning, og sådan en intensitet, at man kun kan ha' den allerstørste respekt for hans multitalent, jeg er dybt imponeret. De øvrige medlemmer af bandet skal bestemt ikke forbigås hvad tildeling af ros og respekt angår, og jeg elsker især den tunge stortromme, er begejstret for måden numrene er bygget op på, nærmest lag på lag på lag, på en, i mine 'ikke-musiker-ører', velkomponeret facon...

Det er med melodisk skønhed, blandet op med et til tider voluminøst ydtryk, og yderligere tilsat tilpas med intens aggression, og det er ret gennemført.

"Memoria"..det fedeste nummer efter min mening, selvom det er vanskeligt at udvælge et enkelt...Få fat i det her album drenge og piger, hvis i kan li' metal (dansk metal ikke mindst) når det er bedst!!!
 
Metamorphosis udkom den 21. februar via NoiseArt Records/Target Distribution.
 
(5 ud af 6)
 

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com