Nye indlæg

Draven - Mirror

Skrevet af Lars
18-06-2011

NU-Goth Metal drengene fra Draven er fra Schweiz, men synger på engelsk. Jeg satte cd'en på første gang.....hmmmm tjooo, det var da ok... det var faktisk OK efter første gennemlytning. Sidenhen er albummetMirror bare blevet mere end bare OK. Det er et af den slags albums der vokser i nydelse og respekt. Lige nu er jeg igang med 9. gennemlytning og er rigtig meget begejstret.

Draven består af to personer: Syn der står for sang, guitar og bas & Tek the machine der står for trommer og programmering. Alle sangene er skrevet af Syn og er arrangeret af Tek. Produktionen har de været fælles om De minder en del om Breaking Benjamin, men har en pænere stemme... eller mere britisk-tydelig stemme, hvis man kan sige sådan.

I nogle numre går Syn dog over i skrig/growl, hvilket han klarer flot. Det passer rigtig godt ind i helheden, og jeg fik Siamese Fighting Fish ind på nethinden flere gange, så det er ikke noget nyt og fantastisk som Draven har fundet på, men det er FEDT og FLOT.

Mirror har 11 numre, men man kunne faktisk godt bruge nogle flere, hvilket må siges at være en success, da det er fedt at man stadig er "sulten" efter 11 numre. Det er Dravens 4. album og de har eksisteret i 14 år, så de er ikke helt spæde i branchen, men det er første gang jeg har hørt dem, men bestemt ikke sidste gang. Nu er der jo heldigvis kun 3 andre cd'ere jeg skal opdrive, så det er da til at overkomme.

Som sagt er Syn's stemme ret lyttevenlig - i starten syntes jeg at den var for pæn, men man vender sig til den. Der er både scratch og guitar-grind, synths og fede trommer. Jeg kan varmt anbefale denne cd til dem der godt kan lide stilen som Breaking Benjamin og NU-Metal bands har.

Mirror udkom 4. marts via Fastball Music.

(5 ud af 6)

Lyt til Draven: http://www.myspace.com/dravenscave


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com