Shake City fra Hollywood - USA er udkommet på cd.
De spiller bluesbaseret Glam/Sleaze-metal så man ikke kan være sur i længere tid ad gangen, fordi det er noget der giver én lyst til at spille luftguitar og hoppe rundt. Den blev indspillet i slut 80'erne/start-90'erne og er heldigvis blevet udgivet på cd nu. Produktionen står Tommy Thayer (Kiss/Black N'Blue) og Erik Turner (Warrant) for, og de har gjort det godt. Jeg er egentlig kommet over den periode i mit liv, hvor jeg lytter til lige dén form for rock, men må nok indrømme at Shake City kommer på afspilleren med jævne mellemrum fra nu af og langt ud i fremtiden.
Albummet er bygget op på almindelig glam-metal vis med gang-i-den-numre og de obligatoriske ballader. Det undrer mig at de ikke kom frem den gang for 20 år siden for det er et album der i den grad viser vitalitet og styrke. 12 rigtig gode numre er der på cd'en der, som sagt er velproduceret og mixet.
Der er et fint sammenspil og en spilleglæde der brænder igennem og et flot vokalarbejde - både frontsang og kor. Samarbejdet mellem guitaristerne er også velafballanceret og ligefrem smukt. Adam Shore har en rigtig god glam/rock stemme, Don E. Sachs og Michael Blair spiller en god melodisk bluesy metalguitar, Ray Bailey tager sig af bassen på en fed måde og Jaycee Cary straffer trommerne på behørig vis. En ekstra guitarist har fået lov at være med på 3 numre og det er Ethan Gladstone (Taz) som senere overtog Michael Blairs plads. Jeg har ikke kunnet finde oplysninger om, hvem der spiller keyboard på cd'en - hvilket tit har været "hemmeligholdt" på 80'er-90'er metaludgivelser synes jeg. Jeg er ret imponeret over den flotte produktion og specielt bassen har fået lov at komme frem i lyset.
Shake City er udkommet via Eönian Records.
(5 ud af 6)
Lyt til Shake City: http://www.myspace.com/shakecity11
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg