Nye indlæg

The Suicide Kings – Menticide

Skrevet af Calle
12-07-2011

The Suicide Kings er et tysk punk rock/metal band fra Hessen, som blev dannet i 2005 og består af Rüdiger (sang), Tober (guitar), Chris (bas) og Markus (trommer). Menticide er bandets tredje fuld længde udgivelse, men mit første bekendtskab med bandet. 

Bandets inspiration kommer fra en bred vifte af bands, som bl.a. inkludere Metallica, Social Distortion, Rancid, NOFX, The Misfits og Bad Religion og dette kan godt høres i bandets musik. Hvis jeg skal sammenligne The Suicide Kings med et andet punk band, så kunne det være hollandske Discipline. Menticide består af 10 sange, hvor punken er i højsæde og der er fuld knald på fra start. Bandmedlemmerne spiller deres instrumenter godt og især bassen er tydelig gennem hele albummet. Rüdiger’s stemme er punket og rå, men den er ikke helt min kop the. Men musikstilen er jo punk, så hva’ fanden!! 

Efter min mening er musikken lidt ensformig, men alligevel er der et par sange der skiller sig en lille smule ud fra resten af albummet. De sange er efter min mening ”Carry My Guilt” og ”Life Of Nancy”, som lige har den ekstra saft og kraft. Med sine kun 29 min. er Menticide et rigtig punk album med korte hurtige sange. Albummet vil ikke gå i glemmebogen hos mig, men på den anden side vil det heller ikke blive sat på ofte. Dertil er sangene efter min mening ikke fængende nok. 

Jeg kan dog sige, at musikken er ”foot-stompin’” punk og ens fod står ikke stille mens man lytter til The Suicide Kings. Jeg kan sagtens forestille mig folk gå helt amok til bandets koncerter og danse lidt pogo/moshpit-dancing. 

Menticide kan anbefales hvis du er fan af punk med attitude og har et eller flere af ovennævnte bands i din musiksamling. 

Menticide udkom i april 2011 via KB Records/Cargo Records. 

    (3½ ud af 6)  

Lyt til The Suicide Kings: http://www.myspace.com/thesuicidekingspunk


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com