Nye indlæg

Enic – Vacuum Spaces

Skrevet af Calle
25-08-2011

Enic er et dansk band fra Ballerup, som består af Brian Skovgaard (trommer), Hans-Henrik Mejløe (bas). Lars Peters (guitar), Christian Mejløe (keybord) og Marie Therese Seefeldt Stæhr (sang). Efter en anmelderrost 3-track EP i 2006 udgav bandet deres debut albumVacuum Spaces i maj i år. 

Albummet består af 11 sange og stilen er progressiv melodisk rock/metal, som til tider godt kan minde lidt om f.eks. Evanescence. Dette høres tydeligt i sange som ”Painted Pictures” og ”Retroperspective”. Udover disse to sange, så vil jeg gerne fremhæve ”Thoughts”, der starter stille, men får mere knald på midt i nummeret, samt en af de lidt  hårdere sange ”Strenght”. De fleste sange er faktisk gode og jeg finder ikke nogen deciderede dårlige iblandt numrerne. Alle cd’ens 11 sange med en varighed på 52 minutter er et lyt, eller flere, værd!! 

Vacuum Spaces er spækket med masser af solidt guitarspil, gode melodier og en flot vokal. Sangene er velskrevet og bandet udviser en stor energi, som gør at albummet aldrig bliver kedeligt. Produktionsmæssigt kan der ikke sættes en finger og lyden er i topkvalitet. Albummet er indspillet i Ark Studio i Københvan med Kristian Ark Dalsgaard som engineer. Alle sange er produceret af bandet selv om selveste Flemming ”Metallica” Rasmussen har stået for mixing af hovedparten af sangene. Bandet spiler på et højt niveau og deres ambitioner fejler bestemt ikke noget. 

Jeg kendte ikke til Enic før de kontaktede mig med henblik på anmeldelse af dette album og jeg kan varmt anbefale Vacuum Spaces. Især hvis du er til god melodisk rock med skøn kvinde-vokal og flot guitarspil. Efter sigende skulle bandet også være en stor oplevelse live, men dette har jeg selv til gode at opleve.

Vacuum Spaces udkom i maj 2011 via CINE Records.

     (5 ud af 6)   

Lyt til Enic: http://www.myspace.com/enicempire


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

  • #1
  • Morten
    26-08-2011 07:40
    Jeg er ikke altid så vild med kvindevokal, men Marie har en flot stemme. Musikken er lidt for poleret efter min smag.


1 

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com