Syvende album fra HateSphere-herrerne med Esse (som også er pladeaktuel med Numbnuts) i forgrunden siden juli 2010)
Albummet består af 9 numre, små 40 minutters energisk, beskidt og tempofyldt blanding af død og thrash.Vi har med et band at gøre der har sat deres signatur på utallige live-events, medsammensvorne er en del bands af sublim kaliber, såsom Nevermore for hvem de varmede op på deres USA/Canada tour sept/november 2010. Ydermere, hvis vi går lidt længere tilbage, kan nævnes de var på tour som hovednavnet sammen med bl.a Aborted, og listen er lang så det vil jeg ikke bruge mere spalteplads på. Vil dog blot konstatere, at vi ikke har med et hvilket som helst band at gøre her.
Tilbage til The Great Bludgeoing. Det starter ud med nummeret "The Killer" som ligesom får sat standarden for resten af albummet. Gang i fejemøjet, fest i gaden, det er de store knald og kanonskrald der bliver brugt, fart over metal-feltet, tilbage til gammel-skole metal, ja og alt sådan noget dér.
Jeg kan godt li' albummet, synes det pynter gevaldigt, at det er lidt mere beskidt og råt end HateSphere tidligere har begået af albums. Hurtige riffs, næsten bestialsk bankende trommer, en råbevokal af en anden, muligvis en helt tredje verden, dertil en diabolsk backing vokal, growl som growl var ment at skulle gøres. I det hele taget er der ikke meget at udsætte på albummet, det er teknisk dygtige musikere, alle gi'r de den absolut maximum hele vejen igennem.
Der hvor det for mig sniger sig et bittelille minus ind, er at der er for lidt variation, ment på den måde at albummet stort set fra ende til anden, er pumpende, bankende, tempo, tempo, tempo, kunne godt ha' tænkt mig ja..lidt mere variation. Det er muligvis ikke decideret en negativ ting for andre fart-ska'-der-til-metal-dedikerede..men nu er det jo så lige mig der er blevet spurgt om jeg ville anmelde pladen, og sådan er det jo lissom bare min personlige holdning til tingene.
Meeen, jeg skal da lige love for at drengene har gjort et solidt stykke arbejde, det kan ingen ta' fra dem, og jeg vil ihvertfald gerne honorere det med følgende: 4½/6
Go' metal dér!!
The Great Bludgeoning er udkommet via Napalm Records/Target Distribution
(4½ ud af 6)
Lyt til HateSphere: http://www.myspace.com/hatesphere
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg