Nye indlæg

Jorn - Live In Black

Skrevet af Lars
09-10-2011

Jørn Lande er en norsk sanger med stor stemme og popularitet, blandt andet kendt fra Masterplan og gæstesanger hos Avantasia, og han har et band ved navn Jorn og de har udsendt et dobbeltalbum: Live in Black. Jørn lyder en del som sit forbilled; Ronnie James Dio og han har aldrig lagt skjul på det og har da også indspillet et album der heder Dio i 2010. Jørn er IKKE Dio selvom han så gerne vil være det. Sangene og melodierne kunne lige så godt være lavet af Dio, og det er jo på sæt og vis godt, nu vi ikke har mesteren iblandt os mere.

Live in Black er et flot album med en forrygende live lyd og fed stemning. Jørn Lande: sang, Tore Moren: Guitar, Tor Erik Myhre: Guitar, Nic Angileri: Bas & Willy Bendiksen på trommer leverer en fantastisk flot koncert, både rent teknisk men også  godt sammenspil og nærvær brænder igennem.

Hvis man er heldig at få fat i den udgave med DVD kan man opleve hele koncerten på skærmen også - og mon ikke at lyden også er lige så god som på cd'erne. Det hele er fanget ved Sweden Rock Festival 10.06.2011 og hvor ville jeg dog gerne have været der.

Der er guitarsoloer og trommesolo, men der mangler en bassolo synes jeg. Trommesoloen er flot og har en rigtig god lyd. Den guitarsolo jeg synes bedst om må nok være den fra Tore Moren. Der er lidt Thin Lizzy/Gary Moore stemning over den og der kommer da også et Thin Lizzy cover af Are you ready, som bliver leveret på bedste måde. Det lyder lidt som Thin Lizzy med David Coverdale (Whitesnake) på sang.

Alt ialt et flot album Jorn kan være meget tilfredse med og køberne meget glade for.

Live In Black er udkommet via Frontiers Records.

     (5 ud af 6)  

Lyt til Jorn: http://www.myspace.com/realjorn


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com