Nye indlæg

Waken Eyes – Exodus

Skrevet af Calle
29-10-2015
Waken Eyes er et prog-rock/progressivt metal band, som blev dannet i 2013 af den canadiske guitarist Tom Frelek. Udover ham består bandet af prominente musikere inden for genren og det er sanger Henrik Båth (Darkwater), bassist Mike Lepond (Symphony X) og trommeslager Marco Minnemann (Paul Gilbert, Steven Wilson og Joe Satriani). Exodus er bandets debut album.

Exodus har en varighed på godt 80 minutter, som er fordelt over 10 numre. Så det er nogle forholdsvis lange numre vi har med at gøre. Men der er rigtig god variation i numrene og der er mange temposkift, som det ofte er tilfældet inden for denne genre. Mine favoritnumre blandt de 10 er ”Palisades”, ”Arise” og den stille ballade ”Cornerstone Away”. I sidst nævnte er sangerinden Kristine Bishop med som gæstesanger. Et andet nummer man skal lægge mærke til er det næsten 20 minutter lange afslutningsnummer ”Exodus”. Men som sagt er der en rigtig god variation i musikken på hele albummet og melodierne er godt skrevet. Så det bliver på intet tidspunkt kedeligt.

Tom havde skrevet og indspillet de fleste af sangene som demoer og efterfølgende har han og de andre musikkere indspillet hver deres part. Tom’s inspirationskilder tæller bl.a. Chopin, Mozart, Stravinsky og flere soundtrack composers som Hans Zimmer, James Newton Howard og Danny Elfman. Når det kommer til Tom’s guitaristforbilleder, så nævner han bl.a. navne som Joe Satriani, Paul Gilbert, Jimi Hendrix, Stevie Ray Vaughan, Al Di Meola og B.B King. Som det også er tilfældet med musikken på albummet, så er der også stor adspredelse i inspirationskilderne.

Albummet er blevet mixet af Johan Örnborg og Andre Alvinzi i Fascination Street Studios i Sverige og så er det blevet masteret af Jens Bogren (Symphony X, Opeth, Kreator) i samme studie. Det overordnede lydbillede er rigtig flot og albummet er godt produceret.

Er du til prog-rock og progressiv metal, så vil du helt sikkert finde dette album rigtig godt. Personligt er det ikke den genre jeg lytter mest til, men jeg finder dette album yderst lytteværdigt. Og Tom er en rigtig god sangskriver. Tjek det ud!!!
 
Exodus udkommer 30. oktober via Ulterium Records.
 
  (5 ud af 6)
 
Besøg Waken Eyes på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

    1 

    Skriv en kommentar

    callerock@gmail.com