Nye indlæg

Pushing Daisy – Everlasting (EP)

Skrevet af Calle
26-02-2012

Pushing Daisy er et københavnsk band som blev dannet i 200o under et andet navn og de har haft lidt udskiftning i besætningen. Bandet består i dag af Roelof Witmans (sang og guitar), Christian Ebert (trommer), Daniel Brandorff (bas) og seneste medlem Troels Hadberg (guitar), som joinede bandet i 2012. Everlasting er bandets anden EP.

Everlasting består af 6 sange og stilen er hard rock med en stor portion post grunge og inspirationen er da også hentet fra bands som bl.a. Soundgarden , Alice In Chains, Black Water Rising og Tool. Jeg hører også lidt Velvet Revolver i sange som ”Times Of Relieve” (især midvejs i nummeret) og flere steder i ”One Soul In This”. Derudover synes jeg rigtig godt om åbningsnummeret ”Everlasting” samt min personlige favorit ”Wasting Away” og sidst men ikke mindst ”Give Me More”, som afslutter EP’ens 29 hæsblæsende minutter. Det er ”kun” i sangen ”Hollow” at tempoet sættes lidt ned. Alt i alt er det seks gode sange, som dog kan have en LILLE tendens til at lyde lidt ens (bemærk at lille er skrevet med stor skrift). Et fuldlængde album med 10-12 sange ville helt sikkert gøre underværker og det vil jeg med glæde se frem til!!

Witmans har en god stemme og til tider lyder han en smule som Chris Cornell. Hans stemme passer rigtig godt til denne genre. Musikken er velspillet og bandet har da også gjort sig bemærket ved bl.a. at nå Emergenza finalen i Store Vega i 2011.

EP’en er indspillet i ALT Studio og Grapehouse Studios med Emil Buus Sauer og bandet selv bag knapperne. Lyden er god og musikken er godt skruet sammen. Der er en god atmosføre over musikken og de får helt sikkert udtrykt hvad hvad Pushing Daisy står for og jeg ser en god fremtid for bandet. Giv bandet et lyt via linket herunder og støt op om dem. Det er dansk og de fortjener et godt ord med på vejen. Spread the word!!!!

Everlasting udkom i 2011.

     (4½ ud af 6)

Lyt til Pushing Daisy: http://www.reverbnation.com/pushingdaisy


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com