Nye indlæg

Lillian Axe - XI: The Days Before Tomorrow

Skrevet af Jakob
01-03-2012

Jeg må indrømme, at inden jeg modtog XI: The Days Before Tomorrow, kendte jeg absolut intet til Lilian Axe. XI: The Days Before Tomorrow, består af ti skæringer med melodiøse guitar passager og storladne omkvæd, som stort set alle er sovset ind i synth. Lilian Axe giver uden tvivl deres bud på, hvordan halv-progressiv hardrock skal lyde, men i min bog skyder de totalt forbi målet. Der skal ikke herske tvivl om, at de fem gutter leverer varen på deres respektive instrumenter, ikke desto mindre, har de formåede at lave en plade, hvor de fede sange simpelthen udebliver. Bevares, i numre som ”Take a Bullet” møder man da ganske fede riffs , men hver gang formår en vanvittigt irriterende og idéforladt leadguitar at ødelægge lydbilledet. Helt skidt bliver det på pladens næste skæring ”Bow Your Head”, hvor den akustiske guitar findes frem. Nummeret lyder mest af alt som noget brødrene Olsen ville have skrevet, hvis de besluttede at give Melodi grand prix et skud mere. Afveksling er et ”must ” på alle velskrevne plader, men Lilian Axe mister simpelthen deres røde tråd for ofte.

Som tidligere nævnt, er vokalen centreret omkring en række store episke omkvæd. Dette kan simpelthen høres på kvaliteten i versene. Vokalen fremstår kedelig, og selvom stemmen er der, går den tabt i nogle intetsigende melodier. Som et af pladens sidste kommer nummeret ”Caged In”. Her fyres der sgu op for noget gedigen hardrock af den gamle skuffe. Det er helt tydeligt, at det er her Lillian Axe er bedst og udover en lidt for ”moderne” tilgang til vokalen, er nummeret et klart lyspunkt på en ellers ligegyldig plade.

XI: The Days Before Tomorrow udkom 7. februar via AFM-Records

  (1½ ud af 6)

Lyt til Lillian Axe: http://www.myspace.com/lillianaxe


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

    1 

    Skriv en kommentar

    callerock@gmail.com