Nye indlæg

Luley - Today's Tomorrow

Skrevet af Peter Letting
17-12-2012

Klaus Luley har begået et nyt album med titlen Today’s Tomorrow, som udkom 27 april 2012. Klaus Luley har været med i en del år, og er kendt fra bands som Craaft og Tokyo, som jeg dog personligt ikke har nogen erfaring med. 

Genren er easy listening rock ’n roll, så hvis man er til Bands som Journey og Boston vil dette album sikkert være værd at lytte til. 

Mit yndlings nummer på skiven er nummer 3 ”Slippin’ Away”. Det er også det nummer der har mest fart over feltet, og jeg synes der er en god energi. 

Hvis man kender til Klaus Luley fra hans tidligere bedrifter, som umiddelbart er mange, så har han på dette album genindspillet et tidligere hit ”Tokyo”. Jeg mindes ikke at have hørt nummeret før, så jeg kan ikke vurdere om det har hjulpet med en ansigtsløftning, men nøgternt betragtet er nummeret ret banalt. 

Resten af numrene må siges at være i rock ballade genren. Der er godt med bløde underlægnings guitar rifs, og masser af storladen vokal, men jeg synes ikke rigtig at budskabet kommer ud over køledisken, og det kunne såmænd køre som baggrundsmusik, en ganske almindelig indkøbsdag i Kvickly. 

Jeg ville gerne begejstres yderligere, men jeg må nøjes med 3 ud af 6, og det er primært på grund af nummeret "Slippin’ Away".

Today's Tomorrow er ude via AOR Heaven.

   (3 ud af 6)  

Læs mere om Luley: https://www.facebook.com/klaus.luley


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com