Nye indlæg

Run Over – Feel The Anger

Skrevet af Calle
09-01-2013

Af en eller anden grund er jeg blevet kontaktet af flere italienske metal bands her på det sidste med henblik på anmeldelse og Run Over er endnu et af disse. Bandet, som blev dannet i 2010, består af Marco Biagioli (sang), Andrea Vitelli (guitar), Lorenzo Michelozzi (trommer) og Stefano Badan (bas). På albummet medvirker Igor Giulani på bas. Bandets stil må betegnes som groove-metal og inspirationen er hentet hos bl.a. Pantera, Down og Black Label Society.   

Feel The Anger er Run Over’s første album og det udkom tilbage i juni 2012, men jeg blev først kontaktet af bandet i starten af december. Nu har jeg så hørt albummet igennem en del gange og jeg må sige det vokser på mig for hver gang. Der er en gennemgående fed groove gennem albummets 10 sange og der findes både sange i den hårdere ende af skalaen og et par mere downtempo af slagsen. Mine personlige favoritter på albummet er første singlen ”On Your Knees” samt ”Nowhere”, ”Your Decision” og de mere stille numre ”Memory’s Gone” og ”Under The Stone”. Først nævnte har bandet lavet en musikvideo til og den kan ses her. Alt i alt er det ti gode sange bandet har kreeret. Et lille minus kan måske være, at man ved de første par gennemlyt har svært ved at skelne mellem sangene, da de godt kan virke lidt ensformige. Men det ændrer sig efterhånden som man får hørt albummet igennem flere gange.   

Albummet er indspillet i Touch Sound Recording Studio og Emme Studio og derefter mixet og masteret i 16th Cellar Studio. Der er bestemt ingenting at sætte en finger på i forhold til produktionen og det overordnede lydbillede er rigtig godt. De har virkelig formået at få den fede groove og metal lyd på albummet og der er en god rød tråd gennem albummets ti sange. Samtidig ligger musikken perfekt i forhold til Marco’s rå stemme.   

Så er du til musik indenfor denne genre og kan du lide ovenstående bands, så synes jeg helt sikkert du bør tjekke bandet ud. Det er ”in-your-face” metal med fed groove og gode melodier. Jeg er i hvert fald faldet for bandet. Viva l’Italia viva in metallo!!!!  

Feel The Anger er ude via War Nerve Records.

     (4½ ud af 6)    

Lyt til Run Over: http://www.youtube.com/user/RUNOVERmetal


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com