Nye indlæg

Empire Drowns – Bridges

Skrevet af René Nielsen
13-02-2013

Empire Drowns er et dansk band, der tidligere har udgivet en 3 numres EP. Her er de så på banen, med et mini album indeholdende 4 spændende og fængende numre. Udgivelsen starter med skæringen Bridges, som virkelig giver et godt billede af, hvad hvilket band Empire Drowns er og hvilke musikalske kvaliteter de indeholder. Nummeret er flot og storladent, men på samme vis også ret så dystert, og genremæssigt er vi ovre i en blanding af doom og metal. Jeg syntes jeg kan høre Saturnus, My Dying Bride, og faktisk også Paradise Lost, som værende en del af inspirationen bag denne flotte og gennemførte skæring.  

Både andet og tredje nummer, med titlerne ”Stumble Undefined”, og ”Glamourous”, er mere gotisk rockede i deres lyd og udtryk, så der skiller de sig ud fra titelnummeret, og fra 4 og sidste nummer ”Rats”. Som udgangspunkt syntes jeg, det er fint at Empire Drowns, skifter i mellem at spille både rock og metal, da dette gør dem mere spændende og alsidige at lytte til. Dette er et stort plus, og jeg er sikker på at dette er med til, at kunne skaffe dem et endnu større publikum til deres musik.  

Empire Drowns er sammensat af dygtige og yderst kompetente musikere, som tidligere har spillet i de danske bands Aurora, Urkraft, og Withering Surface.

Musikken på Bridges, er virkelig godt håndværk, og er samtidig med tilført en produktion, der passer fint til denne slags musik. Så både alle instrumenterne og Michael H Andersens vokal, står flot og klart frem i lydbilledet.  

I det hele taget, har jeg ikke meget at udsætte på Bridges. Det er et fint lille album, der vil kunne tilfredsstille lyttere der er til denne slags musik. Empire Drowns er måske ikke, synderligt orginale i deres lyd og udtryk, men dette kan der jo arbejdes på, og man bør også tænke på at Bridges kun er deres anden udgivelse, så med tiden skal de nok finde deres helt egen stil.   

Bridges udkommer den 11. marts via Mighty Music/Target.

    (4 ud af 6)  

Besøg Empire Drowns på Facebook: https://www.facebook.com/empiredrowns


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com