Nye indlæg

Bound By Wire – Revolution (EP)

Skrevet af Calle
18-04-2013

Bound By Wire er en dansk rock trio fra Viborg. Bandet blev dannet i 2009 og har siden udgivet tre EP’er, hvoraf Revolution er den ene af dem, og så udgav de sidste år deres debut fuldlængde album ”Bound By Wire”. Denne nye EP er mit første bekendtskab med bandet. Bandet består af Erwin Turcinhodzic (guitar og sang), Christian Nørgaard (bas) og Erik Storm (trommer). 

Bandet spiller hård rock med noget af inspirationen hentet fra 90’ernes ”grunge”, dog med en nyere og opdateret sound. Jeg vil sammenligne dem lidt med andre danske bands som f.eks. Bullet Train Blast, St. Prostitute og Shotgun Revolution, uden dog at opnå helt samme niveau. Jeg har ikke hørt deres tidligere udgivelser og kan kun tale for denne EP.  

Revolution består som sagt af tre sange ”Sugardaddy”, ”Revolution” og ”See Me Falling”, hvor sidst nævnte er min klare favorit. Den har en god melodi og et fængende omkvæd. De andre to sange er ikke dårlige, men bare ikke helt så fængende i mine ører. Det musikalske niveau er på sin vis i orden, men der skal efter min mening arbejdes lidt med vokalen.  

Det er altid svært at vurdere et band på kun tre sange, men Bound By Wire virker som et meget dedikeret band og jeg er sikker på at de vil fremad på den danske rockscene. Jeg vil helt sikkert tjekke deres debut album ud og samtidig vil jeg holde øje med dem i fremtiden. Du kan i skrivende stund lytte til alle tre sange via nedenstående link. 

Revolution er ude. 

    (3½ ud af 6)

Lyt til Bound By Wire: http://www.reverbnation.com/boundbywire


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com