Nye indlæg

Blacklist Union - Til Death Do Us Part

Skrevet af Peter Letting
18-04-2013

Blacklist Union er ude med et nyt album, som samtidig er deres tredje. Titlen er: Til Death Do Us Part. Stilen er tilbagelænet behagelig rock ’n roll, men med en kant, så det ikke bliver kedeligt og ensformigt. 

Samtlige numre er velskrevet, og hænger godt sammen. Vokalen er ren og behagelig, men samtidig tilstrækkelig afvekslende. Bandet kommer fra Los Angeles og har eksisteret siden 2004 og blev startet af frontmand og sanger Tony West. På denne skive er det mit indtryk at besætningen er sammensat af mange forskellige kunstnere, men hovedparten af sangene er indspillet sammen med tidligere medlemmer fra bandet Saliva. 

Jeg synes at vokalen og nogle af stroferne til tider minder mig om noget Black Sabbath / Ozzy Osbourne. Bandet sættes ofte i samme kategori som Alice in Chains, og det er da muligt, at der er visse ligheder. 

Der er ikke så meget andet at sige udover at, i skal tjekke Blacklist Union ud, OG at jeg har læst i et andet interview med Tony West, at bandet har tænkt sig at drage på Europa turné, men jeg har ikke kunnet finde nogen konkrete informationer eller datoer.

Til Death Do Us Part er ude via Blu Records/Head First Entertainment.

    (4 ud af 6)

Lyt til Blacklist Union: http://www.reverbnation.com/blacklistunion


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com