Nye indlæg

Seventh Veil – White Trash Attitude

Skrevet af Calle
04-09-2013

Italianske Seventh Veil blev dannet i Verona i 2011, hvor de kort tid efter indspillede deres første EP ”Nasty Skin”. Hurtigt fik Street Symphonies Records øje på bandet og det resulterede i deres debut album White Trash Attitude. Bandet består af Steven (sang), Jack (guitar), Holly (guitar), Jeff (bas) og Eric (trommer).

Seventh Veil spiller sleazy hard rock og inspirationen er hentet fra både 80’ernes sound ala Mötley Crüe og Guns ’n’ Roses, men også fra nyere bands som f.eks. Backyard Babies, Rev Theory og Hardcore Superstar. Der er 10 sange på albummet, eller retter 9, da første skæring består af et lydklip fra en eller anden film, hvor der afslutningsvis siges ”I’m over your white trash attitude”. 

White Trash Attitude oser af adrenalin, sved, power og spilleglæde og de fem unge mænd giver den gas fra start til slut. Der er fuld knald på fra første strofe i det Mötley Crüe-inspirerede nummer ”Red Light In Your Eyes” til den sidste outro i det over 13 minutter lange sammensatte nummer ”L.A. Dream/Jack 'n' Roll” (der er en lille pause midt i sangen). Altså er der ingen ballader på dette album!!! Mine favoritter på albummet er førnævnte ”Red Light In Your Eyes”, ”No Fear”, ”Nasty Skin”, ”Are You Ready To Die” og første del af afslutningsnummeret, nemlig "L.A. Dream". Men der er ikke nogle dårlige sange på albummet og intet ”fyldstof”. Det er bare ren og skær rock ’n’ roll lige op ad min boldgade. Jeg har svært ved ikke at blive grebet af stemningen. 

Albummet er indspillet, mixet og masteret i Atomic Stuff Recording Studios med Oscar Burato bag knapperne. Han har gjort et rigtig godt stykke håndværk og fået det bedste frem i bandet. Samtidig er lyden tilpas rå og sleazy, hvilket giver albummet den rette atmosfære og stemning. 

Så er du til adrenalinvædet og sveddryppende sleazy hard rock med gode catchy melodier og fræsende guitarer, så er Seventh Veil et band du bør tjekke ud. De vil ikke gå i min glemmebog og jeg vil helt sikkert følge dem fremover. Please give me that White Trash Attitude!!!!!

White Trash Attitude er ude via Street Symphonies Records. 

  (5 ud af 6)
 

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

    1 

    Skriv en kommentar

    callerock@gmail.com