Nye indlæg

Soldier – Dogs Of War

Skrevet af Calle
06-09-2013

Soldier er et britisk band, som oprindeligt blev dannet tilbage i 1979, men siden har der været en del udskiftninger og en længere pause på næsten 20 år. Dogs Of War er bandets tredje album (så vidt jeg har kunne læse mig frem til) og besætningen på albummet er Ian Alan Dick (guitar), Steve Barlow (bas), Richard Frost (sang), Miles Goodman (guitar) og Alex Smith (trommer). Det er kun de to først nævnte der er oprindelige medlemmer og de var også begge to med da bandet blev gendannet første gang i 2002-2005. Nu skriver vi 2013 og bandet er igen sammen og har med Dogs Of War udsendt deres bud på NWOBHM anno 2013. 

Soldier spiller som sagt NWOBHM og albummet bestå af hele 14 sange. Der er ingen ballader, hvis man lige ser bort fra albummets sidste sang ”The Hanging Tree”, som er et flot akustisk nummer. Til gengæld er der en MASSE twin-guitars i bedste Iron maiden stil. Mine favorit sange på Dogs Of War er uden tvivl ”Bedlam”, ”Fireflies”, ”Demon In The Room”, ”Lock ’n’ Load” og genindspilningen af bandets første single ”Sheralee”. Sidst nævnte blev oprindeligt skrevet tilbage i 1982, men genindspillet i 2012 og fungerer som bonus track på Dogs Of War. Selvom albummet har hele 14 sange, så synes jeg ikke der er nogen fillers og man bliver godt underholdt i de godt 60 minutter albummet varer. 

Dogs Of War er flot produceret og sangene er godt skruet sammen. Musikerne er dygtige og Frost har en klar og ren stemme, som passer godt til denne genre. Derudover synes jeg især det gode twin-guitar samarbejde fungere rigtig godt og lydmæssigt ligger instrumenterne og vokalen godt i forhold til hinanden. 

Dette album var mit første bekendtskab med bandet og jeg kan kun sige, at jeg er glad for at Ian kontaktede mig med henblik på anmeldelse og bagefter sendte mig albummet. Det har roteret en del på anlægget siden det landede i min postkasse og vil helt sikkert få flere spin med tiden. Som de skriver i pressemeddelelsen: Soldier is back and ready for action!!!!! 

Der er ikke noget nyskabende i Soldier’s musik, men er du til god heavy musik, så bør du helt sikkert tjekke bandet ud. I skrivende stund ligger alle sangene for Dogs Of War på bandets ReverbNation profil. Brug linket herunder. 

Dogs Of War er ude via Starhaven Records.

    (4½ ud af 6)


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com