Tyske Primal Fear er udkommet med nyt album Delivering The Black 24 januar 2014. Bom, ikke så meget pjat, så kører Primal Fear. Det her er heavy metal af den fine klassiske skuffe.
Åbningsnummeret ”King For A Day” sætter en god standard for resten af albummet, men specielt skæring 2 ”Rebel Faction” samt nummer 10 ”Inseminoid” har fanget min interesse. De 2 numre rummer super høj intensitet, fart over feltet, lækre guitar harmonier, og fantastisk trommespil, og så har jeg slet ikke nævnt stemmen som bærer det hele hjem. Alt sammen blandet til en rigtig lækker cocktail, som jeg bare ikke kan blive træt af, og jeg har da også hørt skiven nærmest uafbrudt de sidste 14 dage, for at få det hele med.
Primal Fear er jo heller ikke ligefrem nye på metal scenen. Dannet tilbage i 1997, og siden har de ikke rigtig kigget sig tilbage, med 9 studie albums, et par live albums og nu også en DVD. Det kan undre mig at de aldrig rigtig har fanget min interesse noget tidligere. Jeg har da som sådan godt kendt til deres eksistens, men har aldrig rigtig hørt noget af deres materiale. Det må jeg vist have rettet op på….
Primal Fear består af 5 medlemmer: Ralf Scheepers – Vokal, Alex Beyrodt – Guitar, Magnus Karlsson – Guitar og Keyboard, Randy Black – Trommer, Matt Sinner – Bas og Vokal.
Album udgivelsen følges op af en turne i 2014, som bringer dem rundt i det meste af Europa og en tur til Nord Amerika, men desværre har jeg ikke set nogle koncert planer i DK..
Jeg er i den grad positivt stemt efter at have hørt Primal Fear, og hvis musik året 2014 fortsætter på et så højt niveau, så kan det kun blive godt. Jeg giver albummet 5 ud af 6
Delivering The Black er ude via Frontiers Records.
Besøg Primal Fear på Facebook her.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg