|
|
|
Mäbe – Mot Ingenstans Och ÖveralltSkrevet af Calle 11-11-2014 Dette er vist første gang jeg skal anmelde et album her på siden, hvor der bliver sunget på svensk. Men Mäbe Johansson, som sangeren, guitaristen og sangskriveren i Mäbe hedder, kommer fra Strömstad, som ligger tæt på den norske grænse. Og han synger altså på svensk. Dette er hans tredje album.
Mot Ingenstans Och Överallt består af 11 sange, hvor vi befinder os i den melankolske og alternative pop-rock. Hvis man tager de tre danske kunstnere Søren Huss, Rasmus Walter og Mads Langer og blander dem rigtig godt sammen + giver sangene svenske tekster, så får du måske en ide om hvor vi befinder os genremæssigt. Den overordnede stemning på albummet er meget dyster og mørk.
Personligt synes jeg sangene bliver en anelse for ensformige og jeg kunne godt ønske mig lidt mere variation. Der er dog et par sange som skiller sig en lille smule ud og det er min personlige favorit ”Electric City Blues”, hvor tempoet er lidt hurtigere. Eller det country-rock inspirerede nummer ”Maskerad”. Derudover synes jeg også åbningsnummeret ”Norrskensskimmer Och Solnedgång” og den stemningsfyldte ”För Dem Som Blöder” fungere ret godt. Der er en god rød tråd gennem hele albummet.
Udover Mäbe selv på sang og guitar, så medvirker også Jonas Beijer på trommer, bas, keyboard og guitar og Kent Andréasson på bas. Alle tre virker som kompetente musikkere. Produktionen på albummet er også god og producer er førnævnte Jonas Beijer, mens mastering og mixing er foretaget af Valle Adzic.
Er du til melankolsk og stemningsfyldt alternativ rock, så kan du helt sikkert godt tjekke Mäbe ud. Mot Ingenstans Och Överallt passer rigtig godt til en mørk og kold efterårs eller vinter aften, hvor man har tændt lidt stearinlys og tændt op i pejsen (hvis man har sådan en).
Mot Ingenstans Och Överallt udkom 3. oktober via Twoface Productions/Sound Polution.
Besøg Mäbe på Facebook her.
|
|
|
|
|
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg