Nye indlæg

Steel Inferno - Arcade Warrior (7" Single)

Skrevet af Peter Letting
04-02-2015
Steel Inferno er endnu engang på banen med et par numre. Jeg havde også fornøjelsen af, at anmelde deres første EP, og stilen er uændret. 
 
Første nummer ”Arcade Warrior”, handler om dengang der blev spillet ”Pac-Man”, ”Space Invaders” og andre arcade spil rundt omkring på snuskede burger barer og hvor de ellers blev stillet op. Jeg har sq selv stået en del timer foran diverse Arcade automater og kylet mine sparsomme lommepenge i mønt indkastet, fordi jeg SKULLE slå ”High-Score”, og jeg var overbevist om at det gjorde jeg i det næste spil. Gutten, som sangen handler om, bruger sin tid og penge på Arcade automaterne, og bliver på den måde en anerkendt ”kriger”. Det ender så med at gutten vokser op og bliver medlem af et metal band, og på den måde kan han udleve sine kriger instinkter fra scenen. Mon ikke vi alle, på et eller andet tidspunkt, har drømt om at det var MIG, der stod på den scene, og fyrede den af med guitar, bas, trommer eller vokal.
 
Andet track ”Across the Wasteland” minder mig mest af alt om noget af det helt gamle Iron Maiden, og det gør bestemt ikke noget, for det var jo der at hele mit lange heavy metal liv startede tilbage i 1980’erne.

Hvis man er til en god omgang upoleret old-school heavy metal, så skal man helt sikkert holde øje med Steel Inferno. Jeg giver dem 4½ ud af 6.
 
Arcade Warrior udkom 20. oktober 2014.
 
  (4½ ud af 6)
 
Besøg Steel Inferno på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com