Nye indlæg

Killer - Monsters Of Rock

Skrevet af Peter Letting
02-06-2015
Belgiske Killer udkommer med nyt album 21 maj. Titlen er Monsters of Rock. Killer så først dagens lys i 1980, ergo har de i år 35 års jubilæum. Det må siges at være en bedrift i sig selv, men der er også en smule dinosaur over musikken. Dette er deres studie album nr. 7

Bandet består af 3 medlemmer: Jakke på bas, Shorty på guitar og vokal samt Vanne på trommer Jeg har aldrig beskæftiget mig med Killer, men har formentlig stødt på dem i en fjern fortid. Deres stil er en god blanding af Motorhead, Lordi og Accept. Det er helt klassisk heavy metal af den gamle skole, men desværre uden den store vokale præstation. Vokal mæsigt ligger vi nok et sted imellem Lordi og Motorhead, hvilket jeg ikke personligt finder specielt inspirerende.

Selvom der ind imellem er nogle fine takter og riffs, så er det som om at man har hørt det meste før. Der er dog en enkelt lille detalje som jeg bider mærke i. Killer har en evne til at trække deres breaks lige lidt flere taktslag end man forventer. Jeg kan af gode grunde ikke udtale mig om, hvorvidt Killer altid har lydt således, men det kunne jeg forestille mig.

Favorit nummeret må være ”No Exception To The Rule”. Et frisk metal nummer, uden dog at være hverken episk eller på anden måde epokegørende. Jeg kan konstatere at nu har jeg hørt Killer, og det bliver vist ikke en vane i fremtiden. Albummet får 3 ud af 6
 
Mosnters Of Rock udkom 21. maj via Mausoleum Records.
 
 (3 ud af 6)
 
Besøg Killer på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com